Sort og hvidt

_VaMEl5o1T-OB9ee43-lbcwwGvNVOY-6Z5sVSC0hYqM,aFMhnGbCsaIrSGVVdy-j8xsNKFFDCxZOd0NGWtnPUjw,ElvuOiWxdPPCS5Sb-VgCP5LrgtLoDVOvRzZoFSHLqlg,YKM7UvnSDq7C6BmFylPRSyN4k62UgILfUt2afePHLbo

Når jeg tænker på hvordan yoga på alle måder har forandret
mit liv, har jeg lyst til at råbe ud til verden: “Yoga er fantastisk; det
er fantastisk for ALLE!
Det kan hele dig fysisk og mentalt, det kan
forandre dit syn på verden, din krop bliver smidig og stærk, negative
tanker forandres til positive, du griner mere, du elsker mere o.s.v. o.s.v.

Men det gør jeg ikke…. fordi yoga skal nok finde dig, når du har
brug for den!

Og netop det princip har vi i Studio Flow. Vi har klippekort….
klippekort uden udløbsdato og ingen tilmelding til holdene.

Du skal møde op, fordi du ikke kan lade være!

Derfor bøjer jeg hovedet og takker mine deltagere efter
hver yogalektion:

“Tak fordi du kom!”

Det er nemlig ikke altid nemt at bevæge sig ind i et rum med andre mennesker.
Fremmede, man aldrig har set før. Måske føler man sig for tyk, for
tynd, for ung, for gammel, for dum, for klog… alt muligt.

I sidste nyhedsbrev omtalte jeg den Kunst/Yoga event som skulle finde
sted i Galleri Tårnborg. Det var magisk – intet mindre.
Mange skønne yogier dukkede op i hvidt tøj, dresscoden denne smukke
morgen, hvor stjernene blinkede i de blanke sten på gårdspladsen
og stearinlysene
flimrede i varmen bag vinduerne.

Undtagen een!

Hun kom i sort!

Blandt alle disse hvide mennesker – var det mere end tydeligt, at her
var en der ikke passede ind – og hende der ikke passede ind, var en
af mine skønne yogadeltagere, der i årevis er kommet i Studio Flow.

Denne morgen var hun forkert og udenfor kontext….. eller??
Jo… måske tøjet….. men indeni……
var hun jo stadig den skønne, hjertevarme yogi, som vi alle holder af.
Og jeg kan næsten ikke udtrykke min taknemmelighed over, at
hun ikke havde nærlæst invitationen – for her blev vi alle sat på
en prøve. Som en af deltagerne sagde til mig efterfølgende:

Først tænkte jeg: “Hun kan da ikke blive her – jeg var gået
hvis det var mig.” Men så kom den næste tanke, som heldigvis var
klogere …… “Selvfølgelig skal hun blive.”

Og det er den mentale fælde vi ofte havner i.
Vores ubevidste spiller os et puds. Skyggerne er på spil….
Men når vi åbner til hjertechakraet og lader følelserne passere
uhindret igennem, kan vores bevidste jeg, bedre forstå og acceptere
det som måske ikke lige er, som vi forventede.

Jeg vedlægger et lille uddrag af den mail jeg modtog fra den sorte dame:

“Jeg var lige ved at gå hjem,
da jeg så alle jer smukke hvide mennesker,
men så tænkte jeg, at jeg jo var kommet,
fordi jeg elsker yoga og fordi det kunne være en
fantastisk oplevelse at dyrke yoga og se lyset bryde frem
ude over Svendborg Sund,
så jeg besluttede at blive, skønt jeg kunne krybe i et musehul.
Det var også tankevækkende.Jeg har aldrig selv gået op
i folks påklædning idet det for mig er de indre værdier som tæller.
Desværre kommer det til at tage lidt tid før jeg kan dyrke yoga igen
efter mit ben låste sig fast på ferie i Portugal,
men tro mig jeg vender tilbage ligeså hurtigt som det kan lade sig gøre,
idet jeg ikke kan forestille mig et liv uden.”

-o-

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden!!!!!……???

Det skal du simpelthen heller ikke smukke sorte dame –
om du så kommer nøgen, i pink, grønt, gult, sort, rødt eller det hele på een gang:

Så er du så inderligt velkommen!!

Ulla Upma Kaur Steen