Hjertets intelligens

 I påsken var jeg på et yogaretreat i England, sydøst for London.

Et usandsynligt smukt sted – som taget ud af livsstilsmagasinet “Country Living”

Der var 40 deltagere, så det var let at forsvinde i mængden og bare være sig selv. Det var også min overordnede plan, men som min elskede mormor ofte sagde:

“Det går ikke altid som præsten prædiker”.

Og det gjorde det selvfølgelig heller ikke denne gang.

Jeg mødte Vicky Lai.

Vicky Lai og jeg er vidt forskellige.

Men der var ingen tvivl om, at vores usynlige energitråde snoede sig gennem mængden af mennesker og fandt hinanden.

Vicky stillede spørgsmål hele tiden – spurgte ind til næsten alt, hvilket hjalp mig til at reflektere over mange af de valg jeg træffer i livet.

Bl.a. spurgte hun hvorfor jeg rejste så meget!

Det spørgsmål er der ALDRIG nogen der har stillet mig!!

Når jeg fortæller om mine rejser er folks reaktion ofte. “Åh bare det var mig, det må være så spændende” eller “Hvor er du priviligeret”,

men aldrig et spørgsmål om HVORFOR jeg gør det.

Der er selvfølgelig mange grunde, men da Vicky Lai spurgte, stod det pludselig klart for mig, at
at jeg på mine rejser rundt om i verden, bliver set som den jeg er lige nu. Ligesom jeg ser andre for første gang.

Ingen kender vores fortid, fremtidsplaner, økonomiske forhold eller relationer. Vi kan nøjes med at fortælle det vi har lyst til eller
bare lade helt være.

Vi ser hinanden med hjertet – vi tiltrækkes af noget som der ikke lige kan sættes ord på. Og den følelse er helt fantastisk. De tilfældige
møder i en lufthavn, din sidemand i flyet, manden/kvinden du tilfældigt møder på en cafe. Korte tilfældige møder, men du husker dem –
fordi de opstod af ren nysgerrighed og en usynlig tiltrækning, der ikke lige kan forklares.

Nogen af de mennesker jeg har mødt på den måde, er endda stadig i mit liv. Nogen langt væk andre tættere på.

Vi har en gensidig åben invitation!

Jeg elsker den positive energi jeg møder på min vej – det har altid været min styrke og givet mig kraft til at udrette og igangsætte.

Det er utroligt vigtigt, at turde tro på hjertets intelligens og finde sammen med de mennesker der giver næring til denne energi og ikke dræner den.

Ikke at ende i et venskab eller kærlighedsforhold der SER rigtigt ud, men FØLES forkert.

Så søg mod hjerteenergi, medfølelse og forståelse. Skab en følelse af tryghed omkring dig, og lad mennesker få lyst til at komme nærmere.

Ro og harmoni giver fornyet energi og optimisme

-om du er i Maribo eller Mogadishu –

lad det fylde din krop på indånding og vær generøs med at give tilbage på din udånding.

– o –

Ulla Upma Kaur Steen

Inspireret af det skønne køkken på Oxon Hoath får I her opskriften på en rigtig forårsbebuder:

 Grøn Asparges Suppe

2 bundter grønne asparges
2 løg

Grønne krydderurter

Olie til stegning

Vand
1 dl fløde
Salt
Peber

Hak løgene fint og lad dem simre lidt i den varme olie. Tilsæt lidt kogende vand så det dækker. De grønne asparges “knækkes” så den træagtige nederste del sorteres fra. Aspargeshovederne lægges til side. Resten af aspargesstænglerne skæres i små stykker, krydderurterne – det kan være persille, timian, esdragon, kørvel, eller hvad du nu har i haven eller køleskabet, lægges i gryden sammen med aspargesstykkerne og løgene. Kogende vand hældes over så det dækker. Salt tilsættes.

De fine aspargeshoveder blancheres kort i kogende vand og lægges til side.

Suppen koger indtil aspargessnitterne er møre – ikke længere.

Alt blendes, tilsættes fløde og aspargeshovederne lægges som pynt i suppen lige inden servering. Smag til med salt og peber.

Bon appetit!

Installering af Kærlighed

Jeg har lige været på det skønneste påskeretreat i England, nærmere bestemt Kent, hvor min Yin Yoga lærer – Norman

reciterede denne lille “kærlighedshistorie”, mens vi lå i Yin Yogaens dybe favntag.

Jeg synes lige I skulle have den. Den er oversat frit efter min hukommelse (o:

Du er nummer 5 i køen………………….!

Lang tids venten med ligegyldig og utydelig musik i øret – og så endelig en stemme i den anden ende af røret:

Support: Hvad kan jeg hjælpe med?

Mig: Jeg vil gerne have hjælp til at installere kærlighed i mit hjerte

Support: Ja, ok, men det vil nok indebære at der må slettes forældede programmer, ellers kan du risikere at programmet kærlighed bliver afvist på grund af manglende plads ?

Mig: OK

Support: Godt….Klik på start og kontrolpanel

Mig : OK

Support: Vælg så programmet Frygt og tryk slet

Mig: OK…., men hov, her kommer allerede en fejlmeddelelse! Jeg kan ikke fjerne programmet Frygt, uden også at fjerne programmerne Angst og Ængstelse???

Support: Det lyder rigtigt – tryk slet af alle 3 programmer.

Mig: OK

Support: Herefter finder du programmet Selvmelidenhed og Lukkethed…. og sletter begge programmer.

Mig: OK…. men det kræver et password…?

Support: Dit ID er Selvværd og dit password er Åben Tillid. Tast disse to ind i feltet og prøv så at slette begge programmer!

Mig: OK

Support: Så er vi ved at være der – prøv at installere kærlighed i hjertet nu.

Mig: OK….. lige et øjeblik…….. det virker ikke?? Der står i drop down menuen at programmet kærlighed kræver installation af Tilgivelse før det kan aktiveres?

Support: Godt, så installerer du Tilgivelse og trykker på genstart. Så skulle der være plads i hjertet til at installere kærlighed.

Mig: Tak for hjælpen, sender du en regning?

Support: Nej, kærlighed koster ikke noget.

Mig : Tusind tak!

Support: Selv tak og ha´en dejlig dag.

Frit efter Norman´s reciteren af “How to install love to the heart”

Et Påskeæg fra Studio Flow

Jeg har tænkt meget på døden her på det sidste.

Den har været nærværende – ikke at nogen tæt på mig er død…… og jeg føler mig også temmelig levende, men den har været nærværende, fordi mange af mine bekendte var berørte af et dødsfald i deres midte.

Det fik mig til at reflektere over det vi alle i den kristne verden fejrer i den kommende uge. Påsken og dens budskab om død og genopstandelse.

Jeg er ikke religiøs og kommer meget sjældent i den danske folkekirke.

De fleste gange jeg har besøgt disse hellige rum, er på mine rejser rundt om i verden, hvor jeg ikke skelner mellem moskeer, klostre, kirker, pagoder og synagoger, men blot nyder den diversitet og spiritualitet, der kendetegner lige præcis det sted, jeg opholder mig på kloden.

Påsken er knyttet til den kristne kirke, men uanset hvilken religion eller ateistiske overbevisning du tilhører, har dens budskab om død og genopstandelse meget at give os – både direkte, inddirekte og i yogisk betydning.

I de engelsktalende lande kalder man langfredag “Good Friday”, hvilket kan virke overraskende, da døden for de fleste er et tabu, og når den så manifesterer sig – bestemt ikke opleves som noget godt. Men døden kan også udløse smukke følelser og vise os dybden af livet, naturen og essensen af kærlighed.

I denne digitaliserede verden, hvor mobning på de sociale medier, er hverdag for alt for mange børn og voksne, dukker der til gengæld paradisiske kærlighedstilkendegivelser op, når en ven, slægtning eller familiemedlem dør.

Facebook, Twitter og avisernes nekrologer flyder over af kærlighed, når døden er en realitet.

Her er ingen ydmygelser, nedværdigende bemærkninger, men kun betingelsesløs kærlighed.

“God rejse”, “Vi ses på den anden side” og mange andre smukke “rejse” hilsner følger den afdøde på vej.

Vi vender blikket indad og mod dem vi holder af….., og midt i verdens turbulens og materielle larm – mærker vi vores egen forgængelighed og sårbarhed.

Sygdom, kriser og død kan være vores største læremestre!

Det er de tidspunkter i livet hvor vi husker, det vi havde glemt.

I en verden fuld af valg, hvor vi altid spejder efter noget andet, noget bedre end det der er lige foran, finder vi måske for et øjeblik ind til nuets magi og kraft.

Det er der, hvor vi kan genfinde dem vi holdt af i en smuk solopgang, i en blomstrende rose eller i en sommerfugl, der nænsomt sætter sig på skulderen.

Vi mærker at dem vi holder af, er indeni os – ikke udenfor os. Vi mærker taknemmeligheden for livet og kærligheden til dem som stadig er.

Hvis vi ikke accepterer døden som en naturlig del af livet – er det som at slikke udenpå en honningkrukke, og forvente at få smagsoplevelsen. Den fyldige smag af honning, kommer først, når vi tør stikke fingeren ned i krukken og smage på hele indholdet.

Det at turde slippe kontrollen, tro på at alt er som det skal være, og at livet er betinget af døden.

“Sometimes it´s the same moments that take your breath away that breathe purpose and love back into your life”

Jeg elsker Savasana – den dybe afspænding efter en kraftfuld yogatime. Jeg ligger helt stille, dødstille…. nogen gange med blid musik og nogen gange bare HELT STILLE! Jeg øver mig i at være død…..! Jeg er ikke vågen og jeg sover ikke. I en verden fuld af valg, er der ikke noget bedre end at ligge her og for et øjeblik mærke nuets kraft og magi – mærke at døden er kun et åndedræt væk, og at jeg skal være opmærksom og tilstede i hvert åndedræt – for inden jeg måske opdager det, er det der ikke mere.

Når den lille tempelklokke lyder, vender jeg tilbage til rummet og ruller mig sammen i fosterstilling, for derefter at sætte mig op

Nyfødt – Genfødt!

SA TA NA MA