Et Påskeæg fra Studio Flow

Jeg har tænkt meget på døden her på det sidste.

Den har været nærværende – ikke at nogen tæt på mig er død…… og jeg føler mig også temmelig levende, men den har været nærværende, fordi mange af mine bekendte var berørte af et dødsfald i deres midte.

Det fik mig til at reflektere over det vi alle i den kristne verden fejrer i den kommende uge. Påsken og dens budskab om død og genopstandelse.

Jeg er ikke religiøs og kommer meget sjældent i den danske folkekirke.

De fleste gange jeg har besøgt disse hellige rum, er på mine rejser rundt om i verden, hvor jeg ikke skelner mellem moskeer, klostre, kirker, pagoder og synagoger, men blot nyder den diversitet og spiritualitet, der kendetegner lige præcis det sted, jeg opholder mig på kloden.

Påsken er knyttet til den kristne kirke, men uanset hvilken religion eller ateistiske overbevisning du tilhører, har dens budskab om død og genopstandelse meget at give os – både direkte, inddirekte og i yogisk betydning.

I de engelsktalende lande kalder man langfredag “Good Friday”, hvilket kan virke overraskende, da døden for de fleste er et tabu, og når den så manifesterer sig – bestemt ikke opleves som noget godt. Men døden kan også udløse smukke følelser og vise os dybden af livet, naturen og essensen af kærlighed.

I denne digitaliserede verden, hvor mobning på de sociale medier, er hverdag for alt for mange børn og voksne, dukker der til gengæld paradisiske kærlighedstilkendegivelser op, når en ven, slægtning eller familiemedlem dør.

Facebook, Twitter og avisernes nekrologer flyder over af kærlighed, når døden er en realitet.

Her er ingen ydmygelser, nedværdigende bemærkninger, men kun betingelsesløs kærlighed.

“God rejse”, “Vi ses på den anden side” og mange andre smukke “rejse” hilsner følger den afdøde på vej.

Vi vender blikket indad og mod dem vi holder af….., og midt i verdens turbulens og materielle larm – mærker vi vores egen forgængelighed og sårbarhed.

Sygdom, kriser og død kan være vores største læremestre!

Det er de tidspunkter i livet hvor vi husker, det vi havde glemt.

I en verden fuld af valg, hvor vi altid spejder efter noget andet, noget bedre end det der er lige foran, finder vi måske for et øjeblik ind til nuets magi og kraft.

Det er der, hvor vi kan genfinde dem vi holdt af i en smuk solopgang, i en blomstrende rose eller i en sommerfugl, der nænsomt sætter sig på skulderen.

Vi mærker at dem vi holder af, er indeni os – ikke udenfor os. Vi mærker taknemmeligheden for livet og kærligheden til dem som stadig er.

Hvis vi ikke accepterer døden som en naturlig del af livet – er det som at slikke udenpå en honningkrukke, og forvente at få smagsoplevelsen. Den fyldige smag af honning, kommer først, når vi tør stikke fingeren ned i krukken og smage på hele indholdet.

Det at turde slippe kontrollen, tro på at alt er som det skal være, og at livet er betinget af døden.

“Sometimes it´s the same moments that take your breath away that breathe purpose and love back into your life”

Jeg elsker Savasana – den dybe afspænding efter en kraftfuld yogatime. Jeg ligger helt stille, dødstille…. nogen gange med blid musik og nogen gange bare HELT STILLE! Jeg øver mig i at være død…..! Jeg er ikke vågen og jeg sover ikke. I en verden fuld af valg, er der ikke noget bedre end at ligge her og for et øjeblik mærke nuets kraft og magi – mærke at døden er kun et åndedræt væk, og at jeg skal være opmærksom og tilstede i hvert åndedræt – for inden jeg måske opdager det, er det der ikke mere.

Når den lille tempelklokke lyder, vender jeg tilbage til rummet og ruller mig sammen i fosterstilling, for derefter at sætte mig op

Nyfødt – Genfødt!

SA TA NA MA