The Guardians of Health

 

7cfa3f5d9d9949714a65fa41abd075bf.jpg

Når jeg afholder retreats eller workshops får jeg ofte stillet spørgsmålet – “Hvorfor er jeg mere stiv i venstre side af kroppen eller hvorfor er jeg mere øm i højre side af nakke og skulder????”

Ifølge Ayurvedisk lægevidenskab er lymfesystemet, det første man observerer ved ubalancer i kroppen. Det er kroppens “rensningsanlæg” og er knyttet til immunforsvaret. Vores “Guardians of Health”.

Problemer i venstre side kan være et forvarsel om begyndende forstoppelsesproblemer i lymfesystem, lever og blod. Det skyldes at lymferne er første “vagtpost” i kroppens naturlige udrensningsproces, inden de passerer over i højre side, til udrenselsen der foregår i leveren og blodet. Lymfen bærer proteiner, glykose og andre affaldsstoffer med sig, som for størstedelens vedkommende dræneres gennem venstre side.

Lymfesystemet primære job er at uskadeliggøre bakterier, når de trænger ind i kroppen, og når sygdom bryder ud, vil lymfeknuderne hæve op.
Når immunsystemet har vundet kampen, vil kirtlerne langsomt mindskes til almindelig størrelse

De dybere ligggende lymfeknuder findes i mave/tarmsystemet og  i brysthulen ved hjertet. De overfladiske lymfeknuder findes i halsen, armhulerne og lysken.

lymfesystemdybeforfra_edited overfladisklymfeforfraweb

Symptomer der kan være tegn på forstoppelse i lymfesystemet:

Hævede fingre, fødder og ben

Ømhed og stivhed i kroppen om morgenen

Træthed

Oppustethed

Eksem og kløende hud

Hævelse af bryst ved menstruation

Tør hud

Omtågethed

Kolde hænder og fødder

Stress og lymfesystemet

Stress, stillesiddende og usund livsførelse kan føre til forstoppelse af lymfesystemet, med alvorlige konsekvenser for immunforsvaret.

Når kroppen er under stress, udskiller den stress bekæmpende hormoner for dermed at booste energi til kroppen. Affaldsproduktet kaldes frie radikaler. Disse er under mistanke for bl.a. at fremskynde tidlig aldring og være kræftfremkaldende.

Stress er degenererende for lymfesystemet. Forhindres lymfesystemet i dets udrensning, forbliver kroppens affalds- og restprodukter i blodet og kan forårsage alvorlige sygdomme.

Hvordan styrkes lymfesystemet

Kundalini yoga

asana

Den bedste måde til at få gang i lymfesystemet er bevægelse. Kundalini yoga er suverænt den hurtigst virkende og mest effektfulde form for bevægelse, når det drejer sig om lymfesystemet. De mange armløft styrker lymferne omkring hjerte og lunger. De mange benløft i forskellige højder og grader styrker fordøjelsens og lyskens mange lymfer. De hyppige gentagelser får lymfevæsken til at strømme, med et styrket immunforsvar til følge.

Som en af mine deltagere, der har været gennem et brystcancer forløb, sagde til mig: “Jeg er hele tiden på udkig efter måder at styrke mit helbred. Siden jeg startede Kundalini yoga, føler jeg mig i topform og mit immunforsvar har aldrig været bedre.”

Svøm eller/og gå en tur

Svømning og gåture er fantastiske måder at stimulere lungerne og lymfesystemet. En gåtur koster ikke noget og ligger lige uden for døren. Svømning er guddommeligt i havet om sommeren og svømmehallen kan bruges om vinteren…..hvis du da ikke er vinterbader!

Sauna

Når du nu er i svømmehallen, så lån deres sauna. Varmen får dig til at svede affaldsstofferne ud og stimulerer lymfevæskens flow.

Yin Yoga og benene op ad væggen

Yin Yoga er med det dybe åndedræt og langvarige stræk en god måde at få lymfevæsken aktiveret på. I Yin Yogaen findes også stillingen “benene op ad væggen”. Det kan man  også gøre hjemme i dagligstuen.

Massage

Und dig selv en gang massage. Det er stimulerende for det parasympatiske nervesystem og dermed også for lymfesystemet.

Hamphandske og kolde/varme bade

En god gammeldags hamphandske og skiftende kolde og varme skylninger er fantastisk for lymfesystemet. Det har de vidst i Mellemøsten og Nordafrika i tusinde år. De kalder det Hammam.

Rødbede

Unknown-1

Rødbeden går under betegnelsen “kroppens skraldemand” og er dit lymfesystems bedste ven. Brug den bl.a. i friskpresset saft, revet i salater og kogt med lidt hvidløgssmør. Smager himmelsk!

 

Meditation for lymfesystemet omkring hjertet

Ego Eradicator

Kundalini-yoga

Sid i Easy Pose eller Rock pose

Let halslås

Løft armene til 60 graders vinkel. Træk skulderbladene nedad, så skuldrene sænker sig.

Bøj det yderste led af fingrene og lad tommeltottene “kigge på hinanden”, strakte og let bagudbøjede over dit hoved.

Start Breath of Fire.

Du slutter med en dyb indånding, hold åndedrættet i kroppen, koncentrer dig om punktet  over hovedet, mens du samler tommeltottene og åbner fingrene, stadig med strakte arme.

På udånding sænker du langsomt armene og mærker virkningen.

Du kan sidde mellem 1-3 minutter. Forlæng tiden når du er klar til det!

God fornøjelse!

Husk altid at konsultere din læge, hvis du har symptomer på sygdom. Det der beskrives her, er en forebyggende praksis.

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

2 tanker omkring “The Guardians of Health

  1. Kære Ulla! Det er med vemod jeg skriver til dig.Jeg har problemer med mit knæ igen,har været på en smertestillende kur,men det er kun symtonbehandling for smerterne vender tilbage.Jeg er henvist igen til en operation,derfor stopper jeg med yoga indtil videre.Du skal vide jeg har været så glad ved at blive undervist af dig,tror ikke der findes bedre yogalærer😍 Jeg ønsker alt godt videre i dit liv og virke og en hilsen til onsdagsyogierne😀 Kærlig hilsen Mie Wagner

    Den 12. juni 2016 kl. 23.08 skrev Flow with Love :

    > UpmaKaur posted: ” Når jeg afholder retreats eller workshops får jeg ofte > stillet spørgsmålet – “Hvorfor er jeg mere stiv i venstre side af kroppen > eller hvorfor er jeg mere øm i højre side af nakke og skulder????” Ifølge > Ayurvedisk lægevidenskab er lymfesystemet, det fø” >

    Like

    • Kære Mie – det gør mig oprigtig ondt at høre. Håber operationen vil hjælpe dig! Du er altid velkommen tilbage. Ønsker dig det allerbedste. Kærligst Ulla

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s