Bæredygtighed og Yoga i Sydhavet

 

Udsigt fra yogarummet på Vejrø

Min forårsforelskelse ramte mig en smuk solrig mandag midt i maj, hvor jeg var inviteret til at at besøge øen Vejrø i Smålandsfarvandet.

Jeg forelskede mig i en ø, jeg kun havde hørt perifert om og absolut ikke havde forestillet mig, ville få mit hjerte til at slå lidt hurtigere, ved tanken om at skulle gense.

Det hele startede med en besked, der tikkede ind fra Lea Lohse, administrerende direktør på Vejrø.

Beskeden indeholdt et forslag om evt. samarbejde i forbindelse med afholdelse af yogaretreat på den lille ø. Et tilbud som jeg ikke kunne sige nej til, så jeg satte kursen mod Lolland.

Jeg mødtes med Lea på Kragenæs havn tidligt mandag morgen. En speedbåd med plads til 12 personer lå klar til at sejle os til den lille ø midt i Sydhavet.

Kragenæs havn – afgang til Vejrø

Det var tydeligt at mærke, at her spildte man ikke tiden. Det første uformelle møde mellem Lea og de ansatte startede inden båden slap fortøjringen og stævnede ud fra den lille havn.

Da vi nærmede os øen, kunne jeg med sammenknebne øjne fornemme de store væksthuses refleksion af solens lys. Jeg vidste endnu ikke helt hvad der var på spil, blot at vi var på vej til noget helt specielt!

Efter ca. 20 minutter smøg båden sig op af bolværket i den nyanlagte lystbådehavn, som fremstod grafisk, med det mørke træ mod den blå himmel der spejlede sig i havet.

Den grafisk smukke lystbådehavn på Vejrø

Lea fortæller, mens vi går op mod Restaurant Skipperly, at noget af det første der blev renoveret netop var havnen. Og når vi taler renovering, skal man tage det bogstaveligt. Alt blev fjernet og både ydermole og midtermole, blev bygget op igen sten for sten. Ingen tvivl om at det har kostet tid, penge og masser af arbejde.

På vejen passerer vi tennisbane og helipad og Lea tilføjer, at der langs stranden er anlagt en landingsbane for små Cessna privatfly. Øens ejer Kim Fournais er selv en habil pilot og ankommer til øen via luften.

Det summer af aktivitet på øen. Lyden af en plænetraktor blander sig med fugleflokkenes skrig. Duften af bær og vilde urter blander sig med nyslået græs. Vi er et sted hvor sanserne udfordres!

Helipad

Tennisbane

Restaurant Skipperly er det nye hovedhus på øen, hvor vi modtages i receptionen. Huset rummer restaurant, pejsestue, gårdbutik, konferencelokaler/yogarum og skøn terrasse med uforstyrret udsigt til engarealer, skov og hav.

 

Restaurant Skipperly

Jeg får stukket en kop kaffe i hånden og sludrer lidt med en kvinde, der er ved at varme den åbne pizzaovn op.

Lea undskylder, at hun bliver nødt til at tage sig af en presserende opgave og lader Pia, stedets marketingsdirektør, få opgaven at vise mig rundt på øen.

Det viser sig at være en vild naturoplevelse. En, to, tre… mange harer hopper lystigt rundt, virrer lidt med ørerne og forsvinder ind i det høje græs og blander sig med et utal af fritgående får og lam og grise. Alle opdrættet med respekt for naturen og selvfølgelig med henblik på senere at blive serveret på velanrettede tallerkener, enten i Restaurant Skipperly eller søsterhotellet Stella Maris, der ligger ved Svendborgsund.

Suite Blæsenborg

Den første bygning der møder øjet er Blæsenborg – øens tidligere hovedbygning. Smukke og luksuriøst indrettede værelser og opholdsrum. åbenbarer sig.

Jeg ville elske at putte mig under dynen her, med ild i brændeovnen, mens alle naturens nattelyde forstærkes af stilheden, og stjernerne står helt klart på nattehimlen.

Næste stop er de imposante væksthuse i Viktoriansk stil, hvor krydderurter, grøntsager og eksotiske blomster har så gode vækstforhold, at jeg næsten fornemmer en dekadent kamp mellem de forskellige planter om at fremstå mest muligt farverige og spændstige.

Væksthuse

Orangeri

Specielt orangeriet indbyder til meditative stunder i de behagelige kurvemøbler med udsigt til havet. Øen er kun 700 m på det bredeste sted, så man skal gøre sig meget umage med at finde et sted, hvor der ikke er havudsigt.

Vi fortsætter vores tur rundt om øen. Forbi øens gamle skole, arbejderboliger, husmandssteder som alle er restaurerede med respekt for øens historie.

Forbi fyrtårnet, der nu fungerer som bolig for øens ansatte og videre mod stranden, som indbyder til en dukkert på en dag med høj sol og havblik.

Fyrtårnet

Uanset om du er vegetar eller kødspiser, er der noget helt specielt ved at sætte sig til bords velvidende, at både grøntsager og levende dyr har et rigtig godt liv, krydret med frisk saltet luft og kærlighed fra de mennesker, der knokler for dette sted. Der er ikke noget menukort. Alt tilberedes efter hvad øens råvarer formår på det givne tidspunkt.

Rundturen sluttede hvor den startede – på terrassen i Restaurant Skipperly. Her fik vi serveret en let frokost, tilberedt for både syns- og smagssansen.

Frokost på Terrassen

Jeg kunne have brugt meget længere tid på at gå på opdagelse i alle afkroge af denne specielle ø, men desværre var jeg nødt til at hoppe på båden efter frokost, da det var sidste afgang den dag.

At opleve skumringen og solnedgangen, må jeg have tilgode, når jeg vender tilbage i april 2018, hvor der i samarbejde med Vejrø resort og Studio Flow arrangeres en helt unik og enestående yogaweekend den 13.-15. april 2018.

Der er begrænsede pladser, så hvis du vil med os til Vejrø, nyde autenticitet, stilhed, sund og lækker mad, smuk natur, klar stjernehimmel og masser af vidunderlig yoga naturligvis kan du se vores program her og tilmelde dig på yoga@ullasteen.dk.

På gensyn

Fakta om Vejrø (Wikipedia)

Vejrø er en ø i Smålandsfarvandet 9 km nord for Lolland. Den består af frugtbart moræneler som når sin største højde på 5 m.o.h. i nordøst. Vejrø er med sine godt 1,5 km² en af Danmarks mindre øer.

Vejrø er 2,7 km lang og 700 m bred, omkranset af en vekslende sandstrand.

I 1925 boede her 76 mennesker, og øen havde bl.a. skole, købmand og mejeri. I 1960’erne affolkedes øen. I 2012 opførte øens ejer Kim Fournais, direktør i Saxo bank, et hotel med økologisk landbrug og egen elforsyning. Der er fri adgang til lystbådehavnen, kirkegården og stranden.

På øen findes der udover det sekskantede fyr otte huse, der alle bærer deres historiske navn, opkaldt efter tidligere beboere eller deres oprindelige funktion. F.eks. Blæsenborg, fyrassistent Skrivers Hus eller Den Gamle Skole.

På Vejrø findes en lystbådehavn med 85 bådpladser.

100 ha af øens samlede areal på 155 ha er økologisk, hvor der dyrkes forskellige slags grøntsager, krydderurter og frugt. Øen er selvforsynende og produkterne sælges fra øens gårdbutik, der ligger i øens hovedhus Skipperly.

På markerne dyrkes korn og græs, som foder besætningen af frilands køer, grise, får og høns, der bl.a. omfatter Såne-får og Duroc-grise. Øen har et rigt dyreliv.

• Areal: 1,57 km²
• Fastboende indbyggere: 4

 

Hatha Yoga

På fredag starter det 5. modul af vores yogalæreruddannelse her i Studio Flow. Overskriften er Hatha Yoga. Denne del af yogaen har ikke fået så meget energi her på bloggen, så det retter vi lidt op på her.

Hatha yoga plejer jeg at kalde yogaens modertræ, hvor alle andre yogaforgreninger har vokset sig mere eller mindre levedygtige. Bliver vi i træ metaforen, adskiller Kundalini yoga sig fra Hatha yoga på den måde, at de begge er træer, men forskellige træarter.

Oprindelse

Selvom Yoga er ikke knyttet til nogen bestemt religion, har Hatha yogaen sit udspring i Hinduismen, hvor den største population findes i Indien og Nepal. Kundalini yoga udspringer fra Sikhismen, der stammer fra Punjab ikke langt fra Lahore i det nuværende Pakistan.

At dyrke yoga er forholdsvis nyt i Vesten, hvis man sammenligner med, hvor mange tusindvis af år, denne praksis har været kendt i fjernere egne af kloden.

For ca. 5000 år siden fandt man de Vediske tekster, som er de første beviser på at præster og lærde, efter intens meditation, oplevede esoterisk visdom, som de nedskrev i Vedaerne.

Herefter fulgte Upanishads, som ligger til grund for indisk filosofi. En samling af nedskrevne fundamentale læringer som bl.a. Karma (handling), Samsara (reinkarnation), Moksha (nirvana), Atman (sjælen) og Brahman (det absolutte Guddommelige).

Yoga dengang og idag

Upanishad betyder: “Sidde ned tæt ved”. Lytte til en spirituel lærer eller mester. Det giver god mening i den tids kontekst. Vi kender det fra det antikke Grækenland, hvor elever sad og lyttede til filosoffer og lærermestre, for dermed kunne bringe lærdommen videre. Det samme var tilfældet med den tids yogier. Det var en slags mesterlære “at sidde ved siden af den oplyste”. Det er først langt senere, at den fysiske del  af yogaen kom til. Her skal vi hen til Patanjalis Yoga Sutras, “The eight limps of yoga” og helt frem til Tantra yogaen. Den, der i dag danner grundlag for det, vi kender som Hatha Yoga.

Det fysiske var ikke så vigtigt som det energetiske. De lagde selvfølgelig vægt på at have en sund og velfungerende krop, men mere som et slags siddende tempel for “The Spirit”. Kroppen var et redskab givet af Gud. Præcis som vi trives bedst i et rengjort hjem, hvor der luftes regelmæssigt ud, og hvor lyset kan finde vej gennem vinduerne, trives sjælen/sindet i en balanceret krop. 

Alene det at vi i dag står op og udfører Asanas, (yogastillinger) som oversat betyder “at sidde” er forholdsvist nyt. I de oprindelige tekster og udførelser mente man ikke, at stående stillinger ville tilføre tilstrækkelig prana (livsenergi) til kroppen. At sidde i meditationsstilling, det som vi kalder “easy pose” eller “lotus pose”, blev opfattet som den korrekte yogastilling, hvis man skulle opnå højere bevidsthedsniveau. En non-dualistisk tilstand, som forbinder udøveren til det universelle. 

I vores moderne verden opleves dette måske som religiøst, højpandet vrøvl. Det er fuldt forståeligt. Vi bor ikke i huler eller klostre højt oppe i Himalya. Vi dyrker yoga i overfyldte, svedige rum, på plasticmåtter, i tøj der ligger langt fra de yogier, jeg har set ved foden af Ganges, der var nøgne og smurt ind i aske. Vi dyrker yoga mest for at se godt UD og ikke så meget for at se bedre IND. 

Vi lever i en anden virkelighed. Vi kan ikke adoptere de gamle yogiers livsstil. Det ville være patetisk og urealistisk. Vi må gøre det på vores måde og i vores tid.

For mig er Gud ikke en magt, men mere en fornemmelse af, at der findes noget større end mennesket og menneskeheden. Ganske som Prana (livsenergien) ikke ophører med at eksistere, når jeg stopper med at trække vejret. Jeg nærer mig ved Pranas tilstedværelse, sålænge jeg er i min fysiske krop. Når jeg en gang er væk, fortsætter kraften uforstyrret. Det er en kraft, der altid vil være her for alt levende og til al evighed. I naturen, i universet…. overalt. 

Den hedonistiske trædemølle

Siden Krishnamacharya i 1920´erne startede den første yogaskole i Mysore i Indien, har yogaen spredt sig til hele verden.

Man skal søge intensivt for at finde et vestligt land, hvor der ikke er mulighed for at dyrke yoga i en eller anden form. Den hedonistiske trædemølle som mange af os løber rundt i, gør os ikke lykkelige, og her byder yogaen ind med et fristed for det moderne menneske – et sted hvor vi kan give slip for et øjeblik. Det afspejles også i yogaen. Utallige nye yogaformer har set dagens lys. Da jeg startede yoga for mange år siden, var Hatha Yoga, Iyengar Yoga og Asthanga Yoga de eneste yogaformer, jeg kendte til her i Danmark. Indenfor de sidste 10 år er antallet eksploderet. De fleste er udviklet i vestligt regi, med rødder i Hatha Yogaen. Her blot et lille udpluk:

Anusara Yoga, Hot Yoga, Arial Yoga, Sup Yoga, Acro Yoga, Aqua Yoga og mange, mange flere

Det viser blot yogaens evne til at udtrykke sig i forskellige former, og at der ikke findes en entydig sandhed, udover den der ligger i hjertet af hver enkelt yoga udøver.

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

Har du lyst til at læse mere om Flow yogalæreruddannelsen, kan du se mere her