Verden er vendt på hovedet!
Med alt det der sker omkring os lige nu, kan det for nogle virke absurd at tale om taknemmelighed. Men det er, hvad jeg har tænkt mig at gøre!
Min veninde ringede her til morgen, og var bekymret på mine vegne. Da vi har kendt hinanden gennem mange år, har hun fulgt med, lige fra begyndelsen af min 25 år lange “karriere” som selvstændig. Hun har været med på sidelinjen, når der har været kriser, men også når held og arbejdsindsats er gået op i en højere enhed.
Hendes bekymring denne morgen var min økonomiske situation. Det er jo ingen hemmelighed, at vi som selvstændigt erhvervsdrivende fra den ene dag til den anden, fik trukket tæppet væk under vores forretning, og dermed frataget muligheden for at tjene til dagen og vejen for os selv og evt. ansatte.
Derfor vil jeg understrege, at det bestemt ikke var for at bortforklare situationens alvor, når jeg svarerede min søde veninde, at det selvfølgelig påvirkede mig, men at den følelse, der fyldte mig allermest i øjeblikket, var: Taknemmelighed.
Min situation er ikke anderledes end så mange andres. Jeg er også isoleret i min lejlighed. Jeg går ture, prøver at lægge struktur ind i dagligdagen på alle måder. Jeg ser TV, hører radio og indimellem får frygten også tag i mig, Det er næsten uundgåeligt, når vi står magtesløse overfor de uhyrligheder, der foregår i verden i øjeblikket!
Men jeg oplever også, at jeg ikke kan holde tårerne tilbage, når jeg er vidne til det sammenhold og den medmenneskelighed, der også er en del af krisen. Det kan måske virke patetisk at sidde og småtude foran TV skærmen, når alle stemmer i fællessang, når en psykisk sårbar pige finder glæde i at hente mad til en karantæneramt ældre medborger, eller når vores myndighedspersoner for åben skærm undskylder for fejl i en situation, hvor ingen kender vejen. Når vi bliver tilbudt hjælpepakker af enhver art, så kan jeg, på trods af eventuelle huller i systemet, ikke andet end føle taknemmelighed over at bo i et land, hvor vi passer på hinanden.
Jeg er taknemmelig for, at det ikke er mig, der skal træffe beslutningerne i denne tid… og nok også – når alt dette er overstået – skal stå på mål for nådesløs kritik af selvsamme.
Taknemmelighed ændrer ikke den turbulente situation vi står i lige nu, men det ændrer perspektivet. Frygten får ikke tag i mig på samme måde, og troen på at alting løser sig på den måde det skal, fylder mig med mod og håb.
Taknemmelighed og frygt er som som to modsatrettede poler, der ikke kan eksistere side om side.
Frygten fortæller historier – og det er altid “worst-case-scenario” og det udmønter sig sjældent i en lykkelig slutning.
Taknemmelighed bringer os tilbage til nuet, og giver jordforbindelse. Vi kommer i kontrol…, ikke over ydre omstændigheder, dem vil vi aldrig kunne kontrollere, men vi kommer i kontrol med os selv.
Jeg forstår godt frygten hos andre, og mærker også svirpet af den selv. Alle menneskelige følelser er i spil i denne krisesituation. Jeg er ikke ude på at udskamme mennesker, der er alene, bange og frustrerede. Det er ikke alle der er i stand til at håndtere en så voldsom situation. Vi gør alle vort bedste.
Men vi kan vi være der for hinanden – lære af hinanden på tværs af forskelligheder. Magter vi det, tror jeg på, at verden vil heales, og rejse sig stærkere efter pandemien.
Jeg håber, at vi, når alt dette er ovre, vil fyldes med taknemmelighed – ikke mod nogen eller noget bestemt, men blot fordi vi stadig trækker vejret, og igen kan være med dem – og det – vi elsker.
Pas på jer selv og hinanden, indtil vi ses igen
Ulla Steen
Så fint kære Ulla. Så begyndte jeg at tude, og det er ok. Hæfter mig meget ved ” Når vi bliver tilbudt hjælpepakker af enhver art, så kan jeg, på trods af eventuelle huller i systemet kke andet end føle taknemmelighed over at bo i et land, hvor vi passer på hinanden” Se det er stort!!! Ikke alle formår dette perspektiv men tværtigmod bliver meget “aggressive” overfor de offentlige ansatte (ca. 29 % af vores befolkning) da de jo er sikret deres. Denne krise bringer det værste og bedste frem i os som mennesker og selv syntes jeg det er meget interessant at se hvordan vi som mennesker navigerer i de mange udfordringer vi står i nu – og et godt stykke frem.
Jeg kører mod æ vesterhav i morgen for at mødes med vestjyden, så må vi se hvilken relation det er, og om den skal udvikles😏
Kære Ulla, du er meget i mine tanker.
Kærligst,
Birgitte
________________________________
Fra: Essensen af Yoga
Sendt: 1. april 2020 19:06
Til: birgitte_bp@hotmail.com
Emne: [Nyt indlæg] Taknemmelighed
UpmaKaur posted: ” Verden er vendt på hovedet! Med alt det der sker omkring os lige nu, kan det for nogle virke absurd at tale om taknemmelighed. Men det er, hvad jeg har tænkt mig at gøre! Min veninde ringede her til morgen, og var bekymret på mine vegne. Da vi”
LikeLike
Kæreste Birgitte – TAK! Jeg ønsker dig den skønneste kærlighedsrejse til Jylland. Vi ses snart ❤ knus Ulla
LikeLike
Kære Ulla, tak for et dejligt og healende indlæg. Jeg synes også verden er så forandret, og føler mig rodløs indimellem. Jeg har samtidig fundet en længe glemt ro, og evnen til at sortere i hvad jeg synes er meningsfyldt og hvad der er ligegyldigt. Glæder mig til at få de gode og sanselige oplevelser tilbage i hverdagen igennem vores fællesyoga i Studie Flow. Kærlig hilsen Ulla
LikeLike
Kæreste Ulla
Tak for din tilbagemelding ❤ Dejlige refleksioner – i disse tider krystalliseres alt tydeligt. Det er lige nu vi skal lytte indad, så vi står stærkere på den anden side. Vi ses snart!
Knus Ulla
LikeLike
Kære Ulla
Tusind tak for dine refleksioner. Jeg er så enig med dig og fyldes også selv af lignende tanker og følelser. Og så forstår jeg uendelig godt dine overvejelser om at lave online yoga. Dejligt at læse at du i din undervisning inspireres og tuner efter de til enhver tid værende deltagere. Det er jo netop det, vi mærker, når vi er hos dig. Tak for dig. Nyd tiden, roen og dagen. De kærligste hilsener fra Anne Kristine H., som selv hver dag underviser digitalt – dog ikke i yoga.
LikeLike
Kæreste Anne Kristine – tak for dit svar. Hold modet oppe – jeg er sikker på du gør en kæmpe forskel med din undervisning. Vi ses snart igen til dejlig yoga i Studio Flow ❤
LikeLike