Yogalærer i en Corona tid

Nedenstående indlæg er publiceret på www.facebook.com/yogalove.dk/.

Tak til Phillip Monberg for invitationen!

 

Er du sulten, kan du på få minutter varme din mad op i en mikroovn eller køre forbi McDonalds og få langet en burger ud. Butikker er åbne alle ugens dage, nogle endda døgnet rundt, du kan optage et kviklån og og få det overført til din konto med det samme, sexpartnere leveres med et swipe, kærestebrev med et klik  o.s.v. Vi behøver ikke vente på noget som helst!

Vi bliver bombarderet med begivenheder og muligheder i en konstant strøm. 

Den 11. marts ændrede alt dette sig. Med et slag, blev alt aflyst. Vi kunne ikke længere bevæge os frit, tage på festivaler, koncerter eller deltage i fester.

Som i en apokalyptisk Hollywood-film indtog den lille røde Corona virus scenen og ændrede alt, hvad vi indtil da tog som en selvfølgelighed. 

Alle planlagte yogahold, workshops og retreats vaporiserede op den blå luft.

Der er højdepunkter og lavpunkter i et ethvert menneskes liv. Imellem disse går livet bare sin gang, uden at vi reflekterer så meget over det. Der er så mange muligheder, at vi nogen gange forføres ind i ligegyldige og energidrænende aktiviteter, bare fordi vi kan!

Når der så lukkes for den fri bar, opstår der et vakuum, som sikkert for de fleste opleves som – hvis vi går tilbage til Hollywood-metaforen, at filmen fryses et øjeblik. 

Når den så sættes igang igen, har vi to muligheder… prøve at fastholde det kendte, eller overgive sig til det nye ukendte. De fleste oplever nok en blanding af begge. Selv den mest “zen-trerede” yogalærer kan miste orienteringen i et ukendt land som det, der ruller ind over os i øjeblikket.

For mit eget vedkommende valgte jeg nok nærmere at bruge tiden på at stramme stemmeskruerne, for at se om instrumentet stadig spiller rent.

Denne beordrede pause kom som en oase midt i et travlt arbejdsliv. Jeg havde gennem længere tid ikke haft den fornødne tid til selvreflektion og selvomsorg. Jovist, jeg erkender at bagtæppet for denne pause er åbenlyst skræmmende, men netop derfor, føler jeg nærmest en forpligtelse til at bruge den på bedst mulig måde.

Ventetid behøver ikke at være spildtid, men den kan være en genvej til at skille det væsentlige fra det uvæsentlige. Det er her, vi opdager vores styrker og svagheder.

Patanjalis Niyamas beskriver meget klart i Svadhyaya, at det, at lære sig selv at kende, også med de svagheder og “fejl” vi alle består af, giver os mulighed for at vokse og lære af vores fejltagelser. Giver vi os tid til at vende blikket indad, få et indblik i bevidste og ubevidste reaktionsmønstre og dermed ændre vores adfærd i en mere positiv retning. Det sker desværre ikke “overnight” eller ved indtagelse af en mirakelpille, men kræver tålmodighed og den dyrebareste af alle ressourcer – tid!

Det fordrer, at vi tillader os selv at hvile, gå ture i solen og indsnuse den friske luft, eller måske læse den bog eller spirituelle skrift vi har stående på hylden, men endnu ikke har åbnet. Have tålmodighed til at vente på det gode der ligger forude. Når nu vi alligevel ikke kan alt det, vi plejer, og der går noget tid inden vi (måske) vender tilbage til det kendte, så vælg at bruge tiden klogt. Prøv ikke at kæmpe imod, men accepter det, vi ikke kan ændre på.

Når jeg står i dag og kigger ind i et tomt yogalokale, hvor fællesskabet og synergien skulle have fyldt rummet, bliver jeg ramt af savn. Men det gør ikke noget. Det er bare et vidnesbyrd om, at yogaen, Studio Flow og fællesskabet betyder noget for mig. Jeg bliver taknemmelig, og får lyst til at gøre mig umage.

At vente tvinger os til at se på det, vi har, og ikke hele tiden søge efter nyt. Vi er ikke som mennesker skabt til at få alle behov dækket med et fingerknips. Så ville vi aldrig have overlevet som art. Netop denne behovsudsættelse, hvor irriterende den end kan være, fostrer kreativitet, og fører os steder hen, vi aldrig ville have troet muligt. Det bedste af alt er, at opleve taknemmeligheden for det vi har, og som måske bare har været noget vi har taget for givet.

Ulla Steen

Samsara

Hver morgen står solen op.
Hver aften går solen ned.

Uberørt af verdens stress og jag

udfører den sin faste rutine.

Giver varme og liv til jorden.

Tak for at være vores stabile holdepunkt i tider med ustabilitet.

Ulla Steen

Taknemmelighed

 

Verden er vendt på hovedet!

Med alt det der sker omkring os lige nu, kan det for nogle virke absurd at tale om taknemmelighed. Men det er, hvad jeg har tænkt mig at gøre!

Min veninde ringede her til morgen, og var bekymret på mine vegne. Da vi har kendt hinanden gennem mange år, har hun fulgt med, lige fra begyndelsen af min 25 år lange “karriere” som selvstændig. Hun har været med på sidelinjen, når der har været kriser, men også når held og arbejdsindsats er gået op i en højere enhed.

Hendes bekymring denne morgen var min økonomiske situation. Det er jo ingen hemmelighed, at vi som selvstændigt erhvervsdrivende fra den ene dag til den anden, fik trukket tæppet væk under vores forretning, og dermed frataget muligheden for at tjene til dagen og vejen for os selv og evt. ansatte.

Derfor vil jeg understrege, at det bestemt ikke var for at bortforklare situationens alvor, når jeg svarerede min søde veninde, at det selvfølgelig påvirkede mig, men at den følelse, der fyldte mig allermest i øjeblikket, var: Taknemmelighed.

Min situation er ikke anderledes end så mange andres. Jeg er også isoleret i min lejlighed. Jeg går ture, prøver at lægge struktur ind i dagligdagen på alle måder. Jeg ser TV, hører radio og indimellem får frygten også tag i mig, Det er næsten uundgåeligt, når vi står magtesløse overfor de uhyrligheder, der foregår i verden i øjeblikket!

Men jeg oplever også, at jeg ikke kan holde tårerne tilbage, når jeg er vidne til det sammenhold og den medmenneskelighed, der også er en del af krisen. Det kan måske virke patetisk at sidde og småtude foran TV skærmen, når alle stemmer i fællessang, når en psykisk sårbar pige finder glæde i at hente mad til en karantæneramt ældre medborger, eller når vores myndighedspersoner for åben skærm undskylder for fejl i en situation, hvor ingen kender vejen. Når vi bliver tilbudt hjælpepakker af enhver art, så kan jeg, på trods af eventuelle huller i systemet, ikke andet end føle taknemmelighed over at bo i et land, hvor vi passer på hinanden.

Jeg er taknemmelig for, at det ikke er mig, der skal træffe beslutningerne i denne tid… og nok også – når alt dette er overstået – skal stå på mål for nådesløs kritik af selvsamme.

Taknemmelighed ændrer ikke den turbulente situation vi står i lige nu, men det ændrer perspektivet. Frygten får ikke tag i mig på samme måde, og troen på at alting løser sig på den måde det skal, fylder mig med mod og håb.

Taknemmelighed og frygt er som som to modsatrettede poler, der ikke kan eksistere side om side.

Frygten fortæller historier – og det er altid “worst-case-scenario” og det udmønter sig sjældent i en lykkelig slutning.

Taknemmelighed bringer os tilbage til nuet, og giver jordforbindelse. Vi kommer i kontrol…, ikke over ydre omstændigheder, dem vil vi aldrig kunne kontrollere, men vi kommer i kontrol med os selv.

Jeg forstår godt frygten hos andre, og mærker også svirpet af den selv. Alle menneskelige følelser er i spil i denne krisesituation. Jeg er ikke ude på at udskamme mennesker, der er alene, bange og frustrerede. Det er ikke alle der er i stand til at håndtere en så voldsom situation. Vi gør alle vort bedste.

Men vi kan vi være der for hinanden – lære af hinanden på tværs af forskelligheder. Magter vi det, tror jeg på, at verden vil heales, og rejse sig stærkere efter pandemien.

Jeg håber, at vi, når alt dette er ovre, vil fyldes med taknemmelighed – ikke mod nogen eller noget bestemt, men blot fordi vi stadig trækker vejret, og igen kan være med dem – og det – vi elsker.

Pas på jer selv og hinanden, indtil vi ses igen

 

 

Ulla Steen

At komme hjem….

Stemningsbillede fra mit Hensyntagende Yogahold, hvoraf nogle snart kan fejre 15 års jubilæum med mig som yogalærer. Hvilken ære!

For et år siden flyttede jeg ud af mit yogastudie, hvor jeg havde boet i næsten 10 år.

Jeg trængte til lidt mere plads, end et værelse på 16 m2 – midt i et travlt yogastudie – kunne tilbyde. Så jeg trak i lykkens galocher, og tog et skridt på ca. 50 km til Odense, min fødeby.

Jeg flyttede ind i den smukkeste og fineste lejlighed man kan tænke sig. Lejligheden ligger højt med en formidabel udsigt ud over byen.

Alt var nyt og veldisponeret. Udlejerne generøse og servicemindede. Der var, og er, intet at sætte en finger på.

Der blev indrettet og kælet for detaljerne. Det var oven i købet en dejlig dansk sommer, så den smukke tagterrasse blev udnyttet fuldt ud.

 

Min fine sommerterrasse

Men som ugerne og månederne gik, og den umiddelbare “forelskelse” blev hverdag, sneg der sig en fornemmelse af formålsløshed ind. Formålsløshed kan i sig selv være udmærket, da der ikke behøver at være en formål med alt, du gør, men lige i denne situation, følte jeg mig afkoblet.

Rationelt kunne jeg sagtens se mulighederne, og at det nye sted bød på mange spændende og uopdagede oplevelser.

Og så alligevel ikke – for ligegyldigt hvor smukke dine omgivelser er, dur det ikke, hvis dit indre ikke ser det samme.

Jeg savnede noget…..

Det “noget” var lidt tåget i starten, men det stod snart mere klart, at hver gang jeg kørte mod Studio Flow for at undervise, fik jeg den lykkefølelse tilbage, som jeg  savnede.

Min seng stod stadig i det lille værelse, og når jeg kunne se mit snit til det, blev jeg der natten over. Min rationelle hjerne fortalte mig, at jeg sparede benzin og CO2 udledning, hvilket jo rent faktuelt er sandt, men jeg kunne godt høre, mit hjerte havde et andet budskab.

Følelsen af at være hjemme er en stærk følelse. Den er ikke bundet op på et slot eller en papkasse – det er noget med at høre til. 

Når man har fundet sin “tribe” – mennesker man deler interesse og værdier med, behøver man ikke ændre på sig selv, for at passe ind. Det er befriende og “easy going”.

I Patanjalis Yoga Sutra 2.33, Pratipaksha Bhavana – filosoferes der over tankens kraft. Hvordan den går i loop, hvis den ikke får mulighed for at ændre kurs.

Der er brug for indspark af inspiration og positivitet til at fjerne det negative. 

Det er lige præcis, hvad Sadhana (fælles morgenpraksis), Yoga og chanting i fællesskab kan udrette.

Fællesskabet… og måske den bedste form for Yoga…. blomstrer i vores lille yogalounge, hvor yogierne ankommer, drikker the og hænger ud sammen.. Her er venskaber opstået, kærlighedsforhold knyttet og jobtilbud udvekslet.

Kundalini Yoga damer

 

Et sundt community spreder gode vibrationer, og medvirker til at løfte bevidstheden, spiritualiteten og energien for alle.

Bottom line er, at jeg har sagt min fantastisk smukke lejlighed op, og flytter hjem til mit community igen. Det gamle værelse på 16 m2 bliver dog byttet ud med et lidt større areal i en lejlighed lige ovenpå studiet, som ved et mirakel var blevet ledig, netop da jeg traf min beslutning.

Det er faktisk ikke første gang, jeg oplever at døre åbnes, når jeg træffer en dybfølt og ærlig beslutning. Selv om min revisor synes, jeg bruger for mange penge på flytninger, må jeg fortælle ham, at jeg takker mig selv for alle mine omveje, for det er der, jeg  finder hjem til mig selv igen.

I år fylder Studio Flow 10 år – og det skal fejres! Jeg vil være helt tæt på, som jeg har været alle årene, kun afbrudt af det lille sidespring, som jeg har beskrevet ovenfor.

Mit forfængelige håb for fremtiden er, at jeg… og Studio Flow, forbliver åndeligt fleksible, når vi bliver (rigtig) gamle, således vi er i stand til at vælge det, der føles rigtigt, fremfor det konforme.

 

Brit I Split

Ulla Upma Kaur Steen

Ny bog om Sikhisme

Stine Ballisager og Ann-Louise Ljungcrantz har her i slutningen af 2019 udgivet en lærebog om sikhisme på forlaget Systime.

Jeg kan kun anbefale alle, der har interesse i sikhisme, at købe bogen.  Den er grundig i sin research og nem at forstå.

Under bogens udarbejdelse blev jeg spurgt, om jeg ville interviewes til bogen – og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Der er sidst i bogen  interviews med tre Kundalini Yoga lærere – to fra Los Angeles og et med mig fra DK.

Du kan læse mit her:

I Danmark er Kundalini Yoga vokset siden 2003. Selvom instruktøruddannelsen ikke er  koblet til religionen eller SikhDharma, kan man spore en inspiration fra Yogi Bhajan og sikh værdier og forestillinger. Ulla Upma Kaur Steen er uddannet internationalt certificeret Kundalini Yoga instruktør og meditationslærer (IKYTA & 3HO). Hun er desuden indehaver af Studio Flow, som tilbyder undervisning i Kundalini Yoga.

Interview med Ulla Upma Kaur Steen

Hvad betyder Kundalini Yoga for dig?

Jeg har dyrket yoga i mange år. Jeg underviser i yoga, hver dag, nogen gange flere gange om dagen. Det betyder selvfølgelig rigtig meget for mig. Det er mit liv. Jeg bor i mit yogastudio, jeg tænker yoga og lever yoga. Efter Kundalini Yogaen er kommet ind i mit liv, er det som om, at jeg er gået fra et sort/hvid TV til farve TV. Ikke at Hatha Yoga eller andre former for yogaformer er uinteressante. Sort/hvid-film kan være fascinerende og stemningsfyldte og give et kunstnerisk look. Farve TV giver blot flere muligheder, nuancer og måske også et mere virkelighedsnært billede.

Vil du karakterisere Kundalini Yoga som en spirituel praksis?

I al den tid jeg har været yogalærer, har jeg set folk komme til Yoga af mange forskellige grunde. Smerter i ryggen, ømme skuldre, overvægt, depression osv. osv. Alle disse fysiske skavanker har Yoga i bred forstand positiv indvirkning på. Der er en risiko for, at man mister interessen for sagen, hvis der kun fokuseres på det fysiske. Der findes mange “shoppere” inden for behandlingssektoren, som aldrig rigtig finder ro, men søger rundt efter det mirakelmiddel, der kan hjælpe dem – måske nogen gange uden at vide, hvad de egentlig ønsker hjælp til. Det er ikke op til mig at dømme, om det er rigtig eller forkert, men jeg kan blot konstatere, at de deltagere jeg har på mine Kundalini Yoga-hold, er stabile i deres praksis. De beretter om fysisk velvære kombineret med en dybere forståelse af sig selv. Som Yogi Bhajan siger: “We are spiritual beings born for having a human experience. We are not human beings born for a spiritual experience”. Kundalini Yoga rummer det hele. Den kaldes også “Bevidsthedens Yoga”. Når vi ikke lytter til os selv og vores medfødte intuition, risikerer vi at blive ulykkelige og begrænsede. Jo, Kundalini Yoga er en spirituel praksis!

Opfatter du dig selv som et religiøst eller spirituelt menneske eller ingen af delene?

Jeg vil ikke betegne mig selv som religiøs, da jeg ikke bekender mig til nogen bestemt religion, men jeg betragter helt sikkert mig selv som et spirituelt væsen. For mig er Gud ikke en magt, men mere en fornemmelse af, at der findes noget større end mennesket og menneskeheden. Ganske som Prana (livsenergien) ikke ophører med at eksistere, når jeg stopper med at trække vejret. Jeg nærer mig ved Pranas tilstedeværelse, så længe jeg er i min fysiske krop. Når jeg engang er væk, fortsætter kraften uforstyrret. Det er en kraft, der altid vil være her for alt levende og til al evighed. I naturen, i universet…. overalt!

Hvad er ifølge dig den vigtige lære af Yogi Bhajan?

Det er nok det sværeste spørgsmål, du stiller mig her. Der er så meget jeg kunne fremhæve. Yogi Bhajan efterlader en kæmpe arv til os alle i form af bøger og videoer fra hans forelæsninger. Men selvfølgelig er der noget, der ræsonnerer mere end andet! Rigide regler, dogmer og begrænsninger bryder jeg mig ikke om. I modsætning til mange andre religiøse filosofier er Kundalini Yoga dejlig fri af snærende dogmer. Gennem hundredevis af generationer har Kundalini Yoga været en praksis for den enkelte. At finde sin egen sandhed og styrke ens højere bevidsthed. Præcis som i Sikhismen plæderer man ikke for en bestemt vej. Der er mange veje til det samme mål. Der behøver ikke være en buffer mellem Gud og dig. Det, du kan gøre, er at være stabil i din praksis og dermed blive et bedre menneske til gavn for dig selv og andre. Som kvinde kan jeg heller ikke lade være med at prise Yogi Bhajan for hans kvindesyn. Han ophøjede kvinder, mente det var dem der skulle redde verden. Han tordnede mod amerikanernes udtryk “chicks” om kvinder. Han sagde derimod: “You believe the woman is a doormat. I believe waman is the door to God. You believe the woman is the chick and I believe she is the eagle. Her sway and her grace is keeping the Earth in its own place”.

Føler du en samhørighed med sikherne i Danmark?

Jeg vil ikke sige, at jeg føler en samhørighed, da jeg ikke selv er sikh, men jeg har dyb respekt for deres menneskesyn og praksis. Jeg bærer turban og kan ikke lade være med at få et lille sug i maven, når jeg ser stolte sikher træde i karakter i forskellige samfundsforhold. Turbanen skal behandles med respekt, og jeg prøver selv at efterleve dette tegn på ydmyghed. Jeg bærer den altid af respekt, når jeg underviser. Jeg “låner” jo deres visdom!

Vil du definere dig selv som sikh. Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg er nok det, man vil kalde “en wannabe sikh”. Jeg har tit flirtet med tanken om at konvertere – gå hele vejen. Men som jeg tidligere har nævnt, har jeg det bedst når jeg er helt fri. Jeg tænker også, at Gud nok er lidt ligeglad. Bare jeg gør det bedste jeg kan!

 

 En skøn sommerdag i 2018, hvor jeg underviste i Kundalini Yoga midt på Rådhuspladsen i København i forbindelse med sikhernes Turbandag.

 

 

Sommer opladning

 

Kalenderen viser den 20. Juli, og jeg er halvvejs i min sommerferie.

Det er rigtig, rigtig mange år siden, jeg har holdt en sammenhængende 4 ugers ferie. 

For ligesom at toppe mit valg af lang sommerferie, har jeg besluttet mig for, at lave INGENTING!

Og det går overraskende godt! 

Jeg skulle lige vænne mig til ikke at have dårlig samvittighed over at ligge i sengen til kl. 10, eller måske 11 om formiddagen, læsende i en bog, som alt for længe havde kaldt på mig fra reolen.

For derefter langsomt at bevæge mig ud i køkkenet, presse en frugt- eller grøntsagsjuice,  fortsætte ud på tagterrassen – ud i solen for liiiige at snuppe 1 times tid med juicen i den ene hånd og kaffen i den anden.

Om eftermiddagen kan jeg, hvis bølgerne går højt, svinge mig op til en tur i Eventyrhaven og dyrke lidt yoga…. For derefter at måske snuppe en lur på før omtalte terrasse… 

Og så var der jo lige den serie på DR2, jeg ikke havde haft tid til at se, da den oprindelig løb over skærmen. Så hvorfor ikke lige nuppe 4 afsnit i træk og falde i søvn, mens øjnene søger tilbage fra firkantet til oval form.

Sove som en drøm og vågne op, for at stort set at gentage det netop beskrevne.

Og det bedste er, at jeg ikke har dårlig samvittighed! 

Ikke at foretage sig noget, kan være spild af tid, eller det kan være en nødvendighed, en kunstform, en oplader – et åndehul i en pakket hverdag og kalender. 

Jeg indrømmer… det er ikke særlig Instagram venligt. Jeg tror det eneste billede jeg har postet i min ferie, var et lidt “naughty” billede af en Samsø kartoffel med associationer, der blev lagt fotogent til rette på mit køkkenbord, inden den røg i gryden, som tilbehør til min simple aftensmad.

Hvile er nok den mest undervurderede aktivitet man kan flashe for omverdenen. Hvem gider se på en uredt seng og morgenhår? Heldigvis ingen, så man er dejlig fri for at stresse over at dokumentere begivenheden.

Når det eneste der “forstyrrer” er sollyset om morgenen og den stille regn på taget om natten, får hjernecellerne lov til at afspadsere al den overtid de har sparet op. 

Well, jeg har haft – og får et par sommergæster på besøg, og det glæder jeg mig naturligvis til. Men de skal ikke forvente den store service!

Her på 4. Sal med ubegrænset kig til himlen tager vi sommerferie alvorligt, og følger Zen Masterens råd til sin elev, der ønskede at kende vejen til “Enlightment”:

“Når du er sulten, spis; når du er træt, sov”.

God sommer 

Ulla Upma Kaur Steen

At gå hele vejen

Om en lille måned er det eksamenstid for eleverne på 2. årgang af Yogalærer uddannelsen “Essensen af Yoga.”

Det er både opløftende og vemodigt på en gang. Opløftende, fordi jeg med stolthed sender en flok super dygtige yogalærere ud i verden og et nyt hold starter om en uge. Vemodigt, fordi jeg oprigtig kommer til at savne dem!

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at guide disse skønne sjæle gennem et år!

At gennemføre en yogalæreruddannelse er ikke “a walk in the park.” Det er hårdt arbejde, både fysisk og mentalt. Det er en livsforandrende proces. Når de 12 måneder er gået, og man efter en veloverstået eksamen, står med eksamensbeviset i hånden, har man et solidt fundament af viden. Men at mestre det man brænder for, kræver 10.000 timers øvelse. Så rejsen er først lige begyndt.

Selvudvikling

En yogalæreruddannelse er et rum, hvor man kan forære sig selv den samme opmærksomhed, som man i hverdagen giver familien, vennerne eller jobbet. Her, i dette læringsrum, kan opmærksomheden samles om ens egen udviklingsproces.

Jeg ved det lyder som en cliche, men det er lige præcis her, vi har muligheden for at finde os selv. Indløse “billetten” til forandring på et højere og dybere plan.

At finde sig selv er ikke sådan bare lige…..  hengemte og støvede pust fra fortiden vil dukke op og blande sig med nye erkendelser. Ofte vil det opleves som to skridt frem og et tilbage.

Der vil også være delelementer i en yogalæreruddannelse, som den enkelte elev anser som mindre væsentlige i ens forestilling om det at være yogalærer. Måske har man en forventning om en meget fysisk anlagt praksis, eller måske søger man primært mod yogaens spirituelle lag. En veldisponeret yogalæreruddannelse bør favne det hele. Det er præcis som isbjerget – 10% er synligt og 90% er gemt under overfladen.

Her kan gruppeenergien være en stor hjælp. Deltagerne på en yogalærerddannelse er ofte sammensat på tværs af alder, fysisk styrke og særinteresser. Fællesnævneren er åbenhed og nysgerrighed. Det viser sig ofte, at det eller den man ved første øjekast vurderede som uinteressant, kan blive det eller den, man lærer mest af.

Fællesskab og venskab – en mental multivitamin

Når vi taler om gruppeenergien, er det fantastisk at opleve de tætte bånd der bliver knyttet – og ikke mindst, hvordan de bånd fortsætter med at være vævet sammen, lang tid efter uddannelsen er stoppet.

De oplevelser der deles, er meget mere værdifulde, end noget man nogensinde kan købe for penge.

At gennemføre en yogalæreruddannelse er en intim og tillidskrævende proces, hvor der skabes et rum fyldt med kærlighed og støtte til hinanden.

Man lærer at vokse gennem konstruktiv kritik, der serveres i sand omsorg og kærlighed.  Uden oprigtig interesse i hinanden, risikerer fællesskabet blot at blive overfladisk og ligegyldigt.

For mit eget vedkommende elsker jeg ros og bekræftelse lige så meget som andre mennesker. Jeg er dog samtidig dybt taknemmelig for de mennesker i mit liv, der elskede mig så højt, at de turde råbe vagt i gevær, når jeg var på kollisionskurs med mig selv eller mine omgivelser. Det var selvfølgelig ikke rart i situationen, men resultatet blev, at jeg ikke behøvede at gå en frygtelig lang omvej for at nå mine mål.

Jeg husker en præst engang sagde: “Synd udspringer af frygt. Vi griber til det nærmest mulige i afmagt over ikke at gøre det bedre end vi gør. Vi er ikke små modbydelige sataner, men afmægtige fnug”

Nu taler vi ikke så meget om synd i yogaen som et religiøst begreb, der forudsætter gudstro, men mere om de små og store “synder” vi som “afmægtige små fnug”…. som helt almindelige mennesker i en kompleks verden, hver eneste dag konfronteres med. Det ubevidste, det mørke, Kali energien.

Derfor er det befriende at der findes “fyrtårne”, der kan guide os, mod en mere sikker og direkte vej til målet.

Det vi lærer på yogamåtten, tager vi med i vores dagligdag også udenfor yogastudiet, og det gør en kæmpe forskel i vores eget liv og for de mennesker, der er tæt på os

At være yogalærer handler ikke om at møde op til en yogasession og recitere et yogasæt  eller Patanjali´s 8 foldige vej. Det handler om at se eleven/mennesket der hvor vedkommende er i sin udvikling og give støtte og hjælp, når vedkommende er ved at give op.

 

Ulla Upma Kaur Steen

Jul, Yoga og Spiritualitet

Jul, Yoga og Spiritualitet

Dette indlæg blev udgivet den 18. december 2018 af Yogalove.

Af Yogalove blogger Ulla Steen

Den 24. december fejrer vi fødselsdag for en Siddha, en fredsbebuder – en spirituel mester, som blev født for ca. 2018 år siden.

Det budskab som dengang blev bragt til menneskeheden, var meget lig det, som buddhistiske munke, indiske guruer og Dalai Lama for den sags skyld, har til vor tids mennesker….. Enkelhed, ydmyghed og næstekærlighed.

Tab af tro og spiritualitet

Da vores Siddha blev født i år 0, var Romerriget i opløsning på grund af dekadence,
materialisme, sociale og religiøse forandringer. Det ligger snublende nært at trække en parallel til vores tid. Når troen og spiritualiteten skubbes længere og længere bort til fordel for grådighed og umenneskelighed, er der en stor risiko for, at det enkelte menneskes eneste mål i livet er drevet af begær, arrogance, hovmod, griskhed og jalousi.

Som gøgleren og filmskaberen Erik Clausen udtalte i et interview: “ Den største ulykke for os moderne mennesker er, at vi lever uden Gud” Hermed mener han nok ikke bogstavelig talt Gud, men måske mere vores mangel på åndelige, menneskelige og sociale værdier.

Idealmennesket

På byzantinske malerier af Jesusbarnet og Jomfru Maria, vil de ofte være afbilledet
med en halo (glorie) om hovedet. Det signalerer til beskueren, at her har vi at gøre
med et helt specielt menneske, ofte i forbindelse med uegennyttig livsførelse.

Det fremstiller idealmennesket, lyset og det ufejlbarlige.

Det findes desværre nok ikke i rendyrket form. Søger man det, ligger hykleriet lige for.

Det vidste vores Siddha fra år 0 godt. Men han vidste også, at vi alle rummer den samme mulighed for at lyse.

Som Yogi Bhajan siger: “Everybody is a candle, true. But everybody is not lit”

Det kræver øvelse… en fast og stabil spirituel praksis at få “lys i pæren”, da vi som mennesker er i evig konflikt os selv. En konflikt mellem egoet og altruismen. Et emne utallige digtere, forfattere og filmskabere har beskæftiget sig med, da det ræsonnerer i alle menneskelige livsvilkår.

Det eneste værn mod at lade det mørke få overtaget, er et stabilt og vedvarende arbejde med sig selv. Vi alle rummer “the dark side” og den eneste måde vi kan bekæmpe det, er ved at kigge indad, og forstå os selv og dermed andre. Som det siges klart og tydeligt i 1. sutra i Kundalini yogaens 5 sutras: “Recognize that the other person is you”

Meditation

I Kundalini Yoga har vi et begreb som hedder The Arcline, hvilket kan sammenlignes
med de ikoniske afbildninger af den lysende cirkel omkring hovedet på helgener, guder og guruer. The Arcline er den 6. “krop” i “The Ten Bodies”, som er en eksistentiel lære om det at være menneske på mange planer, ikke kun det fysiske. En stærk Arcline betyder, at man har integritet og autencitet og ikke kun leverer tomme ord og floskler, man omsætter ord til handling, til gavn for sig selv og sine medmennesker.

Du kan ikke købe dig til autencitet og integritet. Der er kun en vej og den går gennem fordybelse, meditation og selvforståelse. Det har vise mænd og kvinder vidst i alle tider. Det er ikke breaking news. Min julegave til dig er en meditation til at styrke din Arcline. Den passer så fint ind i julens budskab, så sæt dig på din yogamåtte eller i en blød stol, luk øjnene og tag et par dybe åndedræt.

Sæt musik på anlægget – gerne “Wahe Guru – Connection and Intuition” med Mirabei

Ceiba fra albummet “Sacred Love Meditations” Følg den vedlagte meditations “opskrift”, og den gode julestemning vil stige i takt med hver Wahe Guru, som oversat betyder, at gå glædesfyldt fra mørke til lys – fra ignorance til forståelse.

Bare et lille godt råd, som alternativ til at spurte rundt med stress og overtræk på
kontoen.

God Jul

Ulla Upma Kaur Steen

 

Meditation for rensning af “The Arcline” og Karmiske ophobninger

Undervist første gang af Yogi Bhajan August 1996.

Siddestilling og mudra: Sid i Easy Pose med ret ryg. Lad overarme og albuer være afspændte og lad underarmene strække lige ud fra kroppen. Håndfladerne åbne og pegende op mod himlen. Lad nu håndfladerne samle sig til en lille skål og placer dem ca. 10 cm over knæene.

Bevægelse: Skub armene op, stræk hænderne og armene så langt bagover skuldrene som du kan. Det er lidt ligesom du løfter vand op fra punktet over knæene og kaster det bagover dine skuldre, mens du giver et lille skub med håndleddene.

Gentag bevægelsen. Bevægelsen er blød, elegant og flyder med musikken og mantraet Wahe Guru.

Du kan chante mantraet Wahe Guru mentalt eller bruge din stemme.

Drishti: Øjnene er lukkede

Afslutning: Tag en dyb indånding og stræk din hænder og arme så langt tilbage i bevægelsen som muligt. Hold din indånding 10-15 sekunder. Udånding. Gentag 3 gange og afspænd i hele kroppen. 

Tid:11 – 31 minutter

 

 

Den tid på året

Titlen til dette blogindlæg er hentet fra en dansk julefilm, som er aktuel i biograferne lige nu. En tragikomisk film, som udstiller en familie samlet juleaften, alle med de bedste hensigter, men som desværre ender i kaos og misforståelser.

Det er ikke alle familier, der er samlet dagligt. Ofte bor man i hver sin ende af landet, måske endda i hvert sit land.

Selvfølgelig er verden blevet mindre, og man kan mødes over Facetime eller Skype, men det er bare ikke det samme som at tilbringe flere dage under samme tag med juleopkørte børn, veganere og carnivorer, sammenbragte familiers juletraditioner, der skal samles i harmoni og julefred.

Uanset hvor oplyst man føler sig, med – eller uden – mange år med yoga, meditation og selvudvikling, er det lige her, man kan teste sig selv på evnen til at kontrollere åndedrættet og udsende tilgivende og accepterende vibrationer.

Fablen om Frøen og Skorpionen.

En dag sad en skorpion og kiggede rundt på det bjerg hvor han var født og opvokset. Han besluttede sig for at der skulle ske en ændring i hans liv, så han drog ud på en rejse og kom her til en flod.

Floden var bred og med voldsomme strømhvirvler, og han kunne ikke svømme over. Lige før han opgav og ville returnere til sit bjerg, så han en frø på den anden side af floden. Han råbte “Halloooo hr. Frø – vil De være så venlig at give mig et lift over floden?”

Frøen svarede tilbage: “Hmmm…hr. Skorpion. Hvordan kan jeg vide at du ikke vil slå mig ihjel?”

“Fordi”, svarede skorpionen… “Hvis jeg slår dig ihjel, så dør jeg jo selv, da jeg ikke kan svømme!”

Det gav egentlig meget god mening, tænkte frøen, men for at være helt sikker spurgte frøen  “Hvad så når vi kommer tæt på flodbredden? Vil du så ikke slå mig ihjel?”

“Ahhh….” sagde skorpionen med sukkersød stemme. “Når du har været så venlig at svømme mig over, vil jeg da ikke slå dig ihjel som tak”

“Ok” sagde frøen “Så kommer jeg og henter dig.” 

 Skorpionen kravlede op på ryggen af frøen og de begyndte deres færd over floden.  Skorpionen satte sine skarpe kløer i  frøens bløde hud og vandet slog om dem.Lige før frøen udmattet nåede flodbredden, mærkede den et skarpt stik i ryggen og ud af øjenkrogen, så den skorpionen trække sin brod ud af frøens ryg. En dødelig lammethed begyndte at krybe ind i hvert af frøens led. “Dit fjols” råbte frøen. “Nu skal vi begge dø – hvorfor i alverden gjorde du det? Skorpionen skuttede sig og rystede lidt på frøens ryg. “Jeg kunne ikke gøre for det – det er min natur.”

Og de sank begge ned i det mudrede vand i den rivende flod.

Moralen i denne lille fabel er, at vi ikke kan ændre på andre mennesker. Vi kan ændre på vores tilgang til at acceptere forskellighederne og ikke mindst – acceptere os selv.

Vi kan ikke forvente at en skorpion ikke stikker, selv om det betyder at den skader sig selv.

Vi kan ikke forvente at mennesker omkring os er selvreflekterende og åbne for deres egne fejl. Forventer du det, risikerer du at lægge landminer ud for dig selv.

Det handler ofte ikke om dig, men om forskellige verdensbilleder. Det er en kæmpe frihedsfølelse, ikke at tage alting personligt.

Jeg ved det ikke er let, men måske denne lille meditation kan hjælpe dig.

Jeg har en elev på min yogalæreruddannelse, som har et yderst stressende arbejde, hvor flere og flere pauser bliver inddraget.

Hun har opfundet et begreb hun kalder “Lokumsøvelser.”

Det går i korthed ud på, at man i ren autonom stil, skaber sine egne pauser på toilettet. Her kan man så udføre øvelser, der ikke rækker længere ud end 2×2 meter – passer til et standard toiletrum…… og her kommer denne meditation til sin ret.

SÅ…….. koger det op juleaften – træd af på naturens vegne og sid 3-5 minutter på toiletbrædtet og udfør denne lille øvelse – den gør underværker og du vil forblive i ZEN gennem alle juledagene.

Balancering af nervesystemet

Undervist af Yogi Bhajan,  Januar 28, 1980

Denne meditation bringer hele nervesystemet og de endokrine kirtler i balance.

Du kan udføre denne meditation hvor- og nårsomhelst du ønsker at få ro på nervesystemet. Der er ingen grund til at tage opkvikkende eller beroligende midler udefra. Denne meditation gør hvad den skal indefra. Åndedrættet er lige “ved hånden”, koster ingenting og gør jobbet hver gang.

Stilling: Sid i meditationsstilling med ret ryg. Bøj albuerne og løft hænderne op indtil de mødes lige foran hjertet, et par cm ud fra kroppen. Håndfladerne vender ind på kroppen. Placer højre hånd på bagsiden af venstre hånd. Hold hænder og underarme parallelt med jorden. Fingrene på højre hånd peger mod venstre og fingrene på venstre hånd peger mod højre. Pres tommeltotterne mod hinanden.

Fokus: Øjnene en tiendedel åbne – kig på næsetippen. Eller luk øjnene, hvis det er det du trænger til.

Åndedræt: Foretag en indånding gennem næsen og hold åndedrættet blidt inde i 15-20 sekunder. Foretag en udånding gennem næsen og hold udåndingen blidt ude i 15-20 sekunder. Koncentrer dig om denne åndedrætsrytme.

Tid:  3 til 5 minutter.

“Be conscious that even with the breath out, you are still alive. A lot of problems in family and social relationships are because you don’t have control over the breath. The beauty of life is based on the breath. It is the link between you and God and the breath of life is what gives you the sensitivity to your environment. – Yogi Bhajan

God Jul

Ulla Upma Kaur Steen

Solhilsen – Surya Namaskar

Hvad kan være mere oplagt – midt i det varmeste forår og den begyndende sommer, end at forære dig den smukkeste Solhilsen.

Vinden fra havet, den søde, friske, forførende duft af nyudsprungne blomster i skovbunden og de lange lyse sommernætter.

Sommerens magi indfanget lige før solen sender sine sidste stråler over landskabet, og månen står klar til at tænde nattens lys.

Tryk blot på billedet herover, læn dig tilbage, lad dig inspirere og nyd skønne Anne Skov´s sublime udførelse af  Studio Flow´s “Surya Namaskar”.

God fornøjelse!

 

Ulla Upma Kaur Steen