At søge efter et stort måske!

I sidste uge fangede en udsendelse om organdonation på DR min opmærksomhed. En TV-vært og en læge forsøgte gennem interviews med kirurger, donorer, modtagere af organer og deres pårørende at kaste lys over det svære og følelsesladede emne, som organdonation er.

Jeg er så gammel, at jeg stadig husker mine forældres bestyrtelse over den første hjertetransplantation, som blev foretaget i 1967 af den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Barnard. Selvom jeg ikke forstod meget af den virak, det affødte på det tidspunkt, kunne jeg aflæse i mine forældres ansigtsudtryk, at de var nysgerrige, men også lidt skræmte. Nu har jeg læst mig til, at der i dag, 50 år efter, udføres mere end 3500 hjertetransplantationer verden over.

Den videnskabelige og medicinske udvikling løber så stærkt, at hvad der var gårsdagens mirakler og forsidestof, i dag er rutineprocedure på de fleste universitetshospitaler.

Det er da også fantastisk, at vi er i stand til at redde menneskeliv i et omfang, ingen havde troet muligt. Men midt i denne eufori og darwinistiske stræben efter at beherske og opfylde egne behov, bliver vi nødt til en gang imellem at løfte os op over den iboende egoisme, hvor vi glemmer, at organdonation bl.a. bygger på, at den enes liv er afhængigt af den andens død, og alt hvad det indebærer af etiske overvejelser på alle planer.

Når jeg siger alle planer, mener jeg det bogstaveligt. Jeg er klar over, at etisk råd gør et kæmpe stykke arbejde med samtykkeerklæringer, hjernedødskriterier osv., men hvad med elefanten i rummet….. den, som vi ikke taler om?

En af mine elever på yogalæreruddannelsen har fået transplanteret et nyt hjerte for 14 år siden, i en alder af 30 år. Vi kalder ham bare for “Mads”. Han er klar over, at jeg bruger ham som eksempel, og han ønsker selv at få sin historie udbredt!

Jeg husker tydeligt mit første møde med Mads, da han kom til Studio Flow for at høre om yogalæreruddannelsens indhold og varighed. Han var ikke en dusinvare – og slet ikke i en by af Svendborgs størrelse. Han var slank, havde lange fine, farvede manicurerede negle på både hænder og fødder. Begge ører var pyntede med guldørenringe, og håret sat op i en hestehale på toppen af hovedet. Derudover var han iført en tætsiddende yogaheldragt.

Jeg har igennem livet mødt mange, både homoseksuelle og transseksuelle, så det skræmte mig på ingen måde. Tværtimod syntes jeg, det var en forfriskende måde at bryde den lidt gråmelerede provins´norm på.

Da Mads senere fortalte mig, at han var hjertetransplanteret, tænkte jeg intuitivt: “Gad vide, om det er et kvindehjerte?”. Jeg holdt selvfølgelig tanken for mig selv, og rationelt kunne jeg jo heller ikke vide, om Mads altid, også før operationen, havde haft en mere fremtrædende feminin side.

Dog blev min første intuitive tanke bekræftet, da Mads i en frokostpause på yogalæreruddannelsen fortalte, at hans liv langsomt, men sikkert, havde forandret sig efter hjertetransplantationen.

Først fik han ubændig lyst til at bruge neglelak, både på hænder og fødder. Kvindetøj passede ham egentlig bedst, syntes han, og håret fik lov til at gro. Det med håret mente han dog ikke skilte sig så meget ud, da mange yngre mænd i dag har langt hår – også i en lille “bun” på toppen af hovedet. Så kom ørenringene og yogaen…., gerne iført leggings eller heldragt. Og som han siger: “Det er virkelig mærkeligt, for sådan havde jeg det slet ikke før min operation. Dengang lignede jeg meget min far, som nok er en smule konservativ, når det handler om kønsroller, og hvad en mand kan og ikke kan. Når snakken faldt på yoga, var vi helt enige om, at det kun var for tøsedrenge. Og ja…. jeg ved ikke hvad der skete, men lige pludselig befandt jeg mig midt blandt en masse kvinder, udførende akrobatiske smidighedsøvelser.”

Da jeg spurgte Mads, om han vidste noget om det transplanterede hjertes ejermand/kvinde, var svaret, at det eneste han havde fået oplyst var, at det kom fra Gøteborg, og at vedkommende havde været udsat for en ulykke. Det er helt normal praksis, at donor er anonym.

Uanset om man er tilhænger eller modstander af organdonation, forstår jeg ikke, at det energetiske aspekt af et sådant indgreb forties – eller måske fornægtes. Ikke at vi af den grund bør undgå organdonation, men ville det ikke være mest fair overfor patienten og donors pårørende at italesætte denne kæmpestore elefant i rummet.

Jeg kan ikke lade være med at citere British Heart Foundation for deres velmenende råd til deres hjertepatienter, når det gælder den følelsesmæssige del af operationen:

“It’s important to remember that the transplanted heart is no more than a pump and that it does not change your personality or behaviour.”

En sådan udtalelse fra eksperterne kunne hurtigt forvrænge de mere subtile aspekter og gøre det til et udelukkende religiøst anliggende.

Så jeg har undersøgt, hvad de forskellige verdensreligioner har af holdninger til organdonation. Og her tegner der sig et næsten 100% ensartet billede. Fakta er, at næsten alle religioner understøtter tanken om organdonation, sålænge det ikke forhindrer liv – eller forhaster døden for donoren. Organdonation anses som frivillig generøsitet og næstekærlighed. Selv Jehovas vidner, som er kendt for at nægte blodtransfusion, billiger organdonation, sålænge organet er renset for donors blod.

Det, jeg lægger mærke til, er ønsket om ikke at forhaste døden. Sjælen bør have tid og mulighed for at forlade det døde legeme. Selv på de mest højteknologiske sygehuse, åbner man et vindue, når den døende trækker vejret for sidste gang. Man tør ikke lade være!

Jeg har netop læst bogen “The yoga of Death, Loss and Transformation” af  Terath Kaur Khalsa. Ph.d., som tager udgangspunkt i Hinduismen og Sikhismens syn på døden. I den bog omtales døden bl.a. i forbindelse med ulykker. Det være sig et voldsomt biluheld, fald, drukning osv. Her har sjælen ikke tid til at forberede sin afgang, og “renses” derfor ikke i sin næste inkarnation.  Det er selvfølgelig et reinkarnationsaspekt, men set i lyset af transplantation af organer, hvor hjertet banker endnu, giver det mening. Hvad ved vi egentlig?  Det er det store måske, vi leder efter!

Ud fra et spirituelt synspunkt er det oplagt, at en organtransplantation kan have andre følgevirkninger end blot medicinske bivirkninger. Der ligger tonsvis af eksempler på nettet om mennesker, der har oplevet samme forandring som Mads.

Mads havde en medfødt hjertefejl, som gjorde, at han ville dø, hvis han ikke fik et nyt hjerte. Det kan vi alle jo kun være taknemmelige for, at han fik, men tanken om den vestlige verdens umådeholdne forbrugsmønster bliver ved med at prikke mig på skulderen.

Er vi nået til et punkt, hvor alting kun er materie – og materielt – uden ånd og sjæl -hvor vi italesætter “ting” som hjerte, nyrer, lever, lunger som accessories, der kan handles med og byttes rundt på uden følelsesmæssige og menneskelige omkostninger?

For Mads´ vedkommende tror jeg ikke, han har det skidt med de forandringer, der er sket. Måske bare lidt undren…. blandet med en dyb taknemmelighed for at have fået livet tilbage. Han ville under ingen omstændigheder have valgt anderledes, men det ville nok have givet ham en større afklaring i forhold til den proces han er gået igennem, hvis man havde italesat elefanten i rummet.

 

 

Ulla Upma Kaur Steen

At være alt og ingenting

Det har ikke altid været sådan…. det der med at rejse alene. Den fantastiske følelse af at være “Mrs. Nobody”……. det er frihed i yderste potens. Det startede med et kæresteforhold, der ophørte lige før en planlagt rejse.  Jeg valgte at tage afsted alene – og siden da, har sødmen ved at have ultimativ frihed til at træffe egne valg, smagt mig rigtig godt. Det styrker tilliden og intuitionen i udstrakt grad, specielt hvis man rejser i lande, hvor lidt rustent skoleengelsk ikke altid er tilstrækkeligt.

Det med at kunne være i sin essens, uden forhistorie, uden nogen har forudindtaget opfattelse af hvem du er, giver en letheds- og lykkefølelse, som jeg kun oplever på samme måde i yogaens univers. Her har vi ikke brug for salgstaler eller fancy ord. Ingen behøver at spørge til din titel, din profession, single eller gift, din sexualitet, om du er supermor, superfar, gammel, ung, vegetar eller kødspiser….. vi er bare ren energi og kommunikerer med accept.

Lige nu, hvor jeg er i Mexico, er der mennesker omkring mig, der kun taler spansk. Jeg taler ikke spansk, men forstår præcis det jeg har brug for at forstå. Ligesom den indianske massørs hænder forstår mit kropssprog og med lethed finder frem til de ømme muskler, forstår jeg havemandens kærlighed til naturen, når jeg sidder på min lille jungle patio, og ser hvordan de passer og plejer hver enkelt plante og dyr med respekt. Jeg kan se og forstå stoltheden over deres historie og traditioner. Det behøver ingen ord, men lyser ud af deres glæde ved at servere traditionel mexicansk mad og vise de fysiske rester af deres forfædres storhed frem. Ligesom min spansktalende guide forstår følelsen af ydmyghed, når jeg en tidlig morgen ved solopgang, står foran Maya pyramiden og stille lader tårerne få frit løb.

At kunne være alene eller sammen, uden etiket, uden varebetegnelse, er det mest udrensende og befriende jeg kan forestille mig. Når du først har sluppet løgnen, forstillelsen, maskeraden, er der ingen vej tilbage til den tilværelse, der pegede frem mod en nødvendig erkendelse af et kursskifte i livet.

Alle de begrænsninger vi ubevidst eller bevidst sætter op for os selv, spænder ben for at leve livet fuldt ud. Det er en kæmpe frihedsfølelse ikke at have noget du skal forsvare eller forklare, men blot frit kan navigere i livet, uden selvbestaltede regler, forestilllinger og alt for mange ord om det, du tror er lykkens vej. Det er som regel ego´ets vej, og det er meget små krummer, der falder fra det bord.

I morgen tager jeg fra Chichen Itza og videre til Tulum. Her skal jeg dyrke Kundalini yoga med ligesindede og engelsksprogede. Det bliver et andet setup, men det glæder jeg mig også til! Her er det yogaen der taler, og dét sprog er universelt.

Ulla Upma Kaur Steen

Link til en magisk morgen ved pyramiderne her

En mental lussing

 

Nogen gange er det godt at få en ordentlig mental lussing. Det sætter hele systemet i alarmberedskab, og ryster dit tilsyneladende stabile fundament i dets grundvold. Sådan en lussing gav jeg mig selv i sidste uge.

Den kom med en kraft som en tsunami, der bare skyllede ind over mig med følelser, jeg ikke var i stand til at kontrollere eller agere i.

Som i naturens verden er der et forvarsel inden tsunamien rammer. Vandet trækker sig tilbage og lader sandbunden stå nøgen et øjeblik, inden bølgen rammer.

Her vil de opmærksomme, der kender til naturens fænomener, allerede være på vej bort fra den truende situation. Metaforisk kan det sammenlignes med intuitionen. Jeg burde have opdaget det, men gjorde det først, da det var for sent. Den følelsesmæssige tsunami kom, og jeg blev rullet rundt i følelsernes hav. En dyb, indgroet frygt og overlevelsesmekanisme, fyldte hele mit univers. Mine overlevelsesmekanismer virkede så rigtige, da jeg rullede rundt i bølgen, men da havet blev stille og jeg fik hovedet oven vande, kom den mentale lussing. I frygtens hav blev gamle mønstre hevet frem, som jeg troede for længst var bearbejdede og ude af mit system!

Hvordan kunne det ske?

At være bevidst og følge den “oplyste vej” er fast arbejde og kræver din opmærksomhed 24/7.  Det er ikke noget man bare lige ordner, ved at købe et par krystaller, læse et par selvhjælpsbøger eller have køleskabet overklistret med citater af forskellige guruer.

Ikke at der er noget galt med ovennævnte, men det er bare ikke nok. Livet vil give dig de benspænd du har brug for, indtil du indser dem på celleniveau, og får fat om roden. Klipper du blot toppen af ukrudtet, vil nye skud vise sig med fornyet kraft.

Det nytter heller ikke noget at ribbe alverdens hylder for spirituelle hjælpemidler. Man kan have samlet utallige kursusbeviser og uddannelser, men det er en værktøjkasse du får foræret. Hammeren slår ikke selv sømmet i og boremaskinen borer ikke hullet i væggen, uden du har fast greb om den og sætter strøm til.

Man kan ikke leve et liv med affirmationer eller kaste symbolske sten og/eller træstykker i havet med indgraverede sætninger, om ting og sager man ønsker fjernet fra sit liv.

Det kan være en god begyndelse, men virker på samme måde som at se en brochure fra et eksotisk ferieparadis, og herefter fortælle sig selv og andre, hvor skønt det var at være på ferie det pågældende sted.

Ploven skal i jorden og arbejdet skal gøres i det virkelige liv. Men for de fleste mennesker kræver det at slippe en fundamental angst for forandring. Dyb forandring. Måske et farvel til det liv du kender og goddag til et helt nyt kapitel.

Det kræver hudløs ærlighed.

Man kan spørge sig selv;  har jeg virkelig forandret mig eller har jeg blot uddannet mig til en spirituel ekspert, der kan citere alverdens kloge udsagn og flytte rundt på disse, således de passer til mine neuroser og den dybe angst for at træffe valg, der griber markant ind i den trygge komfortzone?

Ingen har glæde af skyldfølelse, men selvbedraget ligger snublende nært, hvis man hele tiden undskylder sig selv for uhensigtsmæssige handlemønstre. Det er en jungle med mange fælder. Det sensoriske system som bl.a. omfatter lugte, smerte, syn, lyd osv. sender meddelelser til hjernen og udløser følelser fra tidligere oplevelser… måske endda også  karmiske overføringer fra tidligere generationer. Er vi ikke bevidst om disse mekanismer, får hjernen frit spil til at “oversætte” dem til en forvrænget virkelighed.

Det kan være svært at fjerne sløret fra denne (u)virkelighed. Præcis som Snehvide´s onde stedmor, der kigger i spejlet og forventningsfuldt spørger:  “Lille spejl på væggen der – hvem er den smukkeste i verden her?” Hun får ikke det svar hun ønsker og smadrer spejlet. Hun er arketypen på den spirituelle shopper eller fornægter, der helt sikkert vil søge et nyt “spejl”, der kan give hende præcis det svar, der passer ind i hendes virkelighed.

En mental lussing en gang imellem gør ondt, men måske giver den os muligheden for at se klart og ikke bare læne os tilbage og tro at x antal år og y antal uddannelser har gjort os til fuldstændig oplyste væsner. Det kan lære os, at jo højere vores træ vokser, jo dybere skal rødderne stikke i jorden – ellers vælter vi i den førstkommende storm eller tsunami.

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

 

Bæredygtighed og Yoga i Sydhavet

 

Udsigt fra yogarummet på Vejrø

Min forårsforelskelse ramte mig en smuk solrig mandag midt i maj, hvor jeg var inviteret til at at besøge øen Vejrø i Smålandsfarvandet.

Jeg forelskede mig i en ø, jeg kun havde hørt perifert om og absolut ikke havde forestillet mig, ville få mit hjerte til at slå lidt hurtigere, ved tanken om at skulle gense.

Det hele startede med en besked, der tikkede ind fra Lea Lohse, administrerende direktør på Vejrø.

Beskeden indeholdt et forslag om evt. samarbejde i forbindelse med afholdelse af yogaretreat på den lille ø. Et tilbud som jeg ikke kunne sige nej til, så jeg satte kursen mod Lolland.

Jeg mødtes med Lea på Kragenæs havn tidligt mandag morgen. En speedbåd med plads til 12 personer lå klar til at sejle os til den lille ø midt i Sydhavet.

Kragenæs havn – afgang til Vejrø

Det var tydeligt at mærke, at her spildte man ikke tiden. Det første uformelle møde mellem Lea og de ansatte startede inden båden slap fortøjringen og stævnede ud fra den lille havn.

Da vi nærmede os øen, kunne jeg med sammenknebne øjne fornemme de store væksthuses refleksion af solens lys. Jeg vidste endnu ikke helt hvad der var på spil, blot at vi var på vej til noget helt specielt!

Efter ca. 20 minutter smøg båden sig op af bolværket i den nyanlagte lystbådehavn, som fremstod grafisk, med det mørke træ mod den blå himmel der spejlede sig i havet.

Den grafisk smukke lystbådehavn på Vejrø

Lea fortæller, mens vi går op mod Restaurant Skipperly, at noget af det første der blev renoveret netop var havnen. Og når vi taler renovering, skal man tage det bogstaveligt. Alt blev fjernet og både ydermole og midtermole, blev bygget op igen sten for sten. Ingen tvivl om at det har kostet tid, penge og masser af arbejde.

På vejen passerer vi tennisbane og helipad og Lea tilføjer, at der langs stranden er anlagt en landingsbane for små Cessna privatfly. Øens ejer Kim Fournais er selv en habil pilot og ankommer til øen via luften.

Det summer af aktivitet på øen. Lyden af en plænetraktor blander sig med fugleflokkenes skrig. Duften af bær og vilde urter blander sig med nyslået græs. Vi er et sted hvor sanserne udfordres!

Helipad

Tennisbane

Restaurant Skipperly er det nye hovedhus på øen, hvor vi modtages i receptionen. Huset rummer restaurant, pejsestue, gårdbutik, konferencelokaler/yogarum og skøn terrasse med uforstyrret udsigt til engarealer, skov og hav.

 

Restaurant Skipperly

Jeg får stukket en kop kaffe i hånden og sludrer lidt med en kvinde, der er ved at varme den åbne pizzaovn op.

Lea undskylder, at hun bliver nødt til at tage sig af en presserende opgave og lader Pia, stedets marketingsdirektør, få opgaven at vise mig rundt på øen.

Det viser sig at være en vild naturoplevelse. En, to, tre… mange harer hopper lystigt rundt, virrer lidt med ørerne og forsvinder ind i det høje græs og blander sig med et utal af fritgående får og lam og grise. Alle opdrættet med respekt for naturen og selvfølgelig med henblik på senere at blive serveret på velanrettede tallerkener, enten i Restaurant Skipperly eller søsterhotellet Stella Maris, der ligger ved Svendborgsund.

Suite Blæsenborg

Den første bygning der møder øjet er Blæsenborg – øens tidligere hovedbygning. Smukke og luksuriøst indrettede værelser og opholdsrum. åbenbarer sig.

Jeg ville elske at putte mig under dynen her, med ild i brændeovnen, mens alle naturens nattelyde forstærkes af stilheden, og stjernerne står helt klart på nattehimlen.

Næste stop er de imposante væksthuse i Viktoriansk stil, hvor krydderurter, grøntsager og eksotiske blomster har så gode vækstforhold, at jeg næsten fornemmer en dekadent kamp mellem de forskellige planter om at fremstå mest muligt farverige og spændstige.

Væksthuse

Orangeri

Specielt orangeriet indbyder til meditative stunder i de behagelige kurvemøbler med udsigt til havet. Øen er kun 700 m på det bredeste sted, så man skal gøre sig meget umage med at finde et sted, hvor der ikke er havudsigt.

Vi fortsætter vores tur rundt om øen. Forbi øens gamle skole, arbejderboliger, husmandssteder som alle er restaurerede med respekt for øens historie.

Forbi fyrtårnet, der nu fungerer som bolig for øens ansatte og videre mod stranden, som indbyder til en dukkert på en dag med høj sol og havblik.

Fyrtårnet

Uanset om du er vegetar eller kødspiser, er der noget helt specielt ved at sætte sig til bords velvidende, at både grøntsager og levende dyr har et rigtig godt liv, krydret med frisk saltet luft og kærlighed fra de mennesker, der knokler for dette sted. Der er ikke noget menukort. Alt tilberedes efter hvad øens råvarer formår på det givne tidspunkt.

Rundturen sluttede hvor den startede – på terrassen i Restaurant Skipperly. Her fik vi serveret en let frokost, tilberedt for både syns- og smagssansen.

Frokost på Terrassen

Jeg kunne have brugt meget længere tid på at gå på opdagelse i alle afkroge af denne specielle ø, men desværre var jeg nødt til at hoppe på båden efter frokost, da det var sidste afgang den dag.

At opleve skumringen og solnedgangen, må jeg have tilgode, når jeg vender tilbage i april 2018, hvor der i samarbejde med Vejrø resort og Studio Flow arrangeres en helt unik og enestående yogaweekend den 13.-15. april 2018.

Der er begrænsede pladser, så hvis du vil med os til Vejrø, nyde autenticitet, stilhed, sund og lækker mad, smuk natur, klar stjernehimmel og masser af vidunderlig yoga naturligvis kan du se vores program her og tilmelde dig på yoga@ullasteen.dk.

På gensyn

Fakta om Vejrø (Wikipedia)

Vejrø er en ø i Smålandsfarvandet 9 km nord for Lolland. Den består af frugtbart moræneler som når sin største højde på 5 m.o.h. i nordøst. Vejrø er med sine godt 1,5 km² en af Danmarks mindre øer.

Vejrø er 2,7 km lang og 700 m bred, omkranset af en vekslende sandstrand.

I 1925 boede her 76 mennesker, og øen havde bl.a. skole, købmand og mejeri. I 1960’erne affolkedes øen. I 2012 opførte øens ejer Kim Fournais, direktør i Saxo bank, et hotel med økologisk landbrug og egen elforsyning. Der er fri adgang til lystbådehavnen, kirkegården og stranden.

På øen findes der udover det sekskantede fyr otte huse, der alle bærer deres historiske navn, opkaldt efter tidligere beboere eller deres oprindelige funktion. F.eks. Blæsenborg, fyrassistent Skrivers Hus eller Den Gamle Skole.

På Vejrø findes en lystbådehavn med 85 bådpladser.

100 ha af øens samlede areal på 155 ha er økologisk, hvor der dyrkes forskellige slags grøntsager, krydderurter og frugt. Øen er selvforsynende og produkterne sælges fra øens gårdbutik, der ligger i øens hovedhus Skipperly.

På markerne dyrkes korn og græs, som foder besætningen af frilands køer, grise, får og høns, der bl.a. omfatter Såne-får og Duroc-grise. Øen har et rigt dyreliv.

• Areal: 1,57 km²
• Fastboende indbyggere: 4

 

Hatha Yoga

På fredag starter det 5. modul af vores yogalæreruddannelse her i Studio Flow. Overskriften er Hatha Yoga. Denne del af yogaen har ikke fået så meget energi her på bloggen, så det retter vi lidt op på her.

Hatha yoga plejer jeg at kalde yogaens modertræ, hvor alle andre yogaforgreninger har vokset sig mere eller mindre levedygtige. Bliver vi i træ metaforen, adskiller Kundalini yoga sig fra Hatha yoga på den måde, at de begge er træer, men forskellige træarter.

Oprindelse

Selvom Yoga er ikke knyttet til nogen bestemt religion, har Hatha yogaen sit udspring i Hinduismen, hvor den største population findes i Indien og Nepal. Kundalini yoga udspringer fra Sikhismen, der stammer fra Punjab ikke langt fra Lahore i det nuværende Pakistan.

At dyrke yoga er forholdsvis nyt i Vesten, hvis man sammenligner med, hvor mange tusindvis af år, denne praksis har været kendt i fjernere egne af kloden.

For ca. 5000 år siden fandt man de Vediske tekster, som er de første beviser på at præster og lærde, efter intens meditation, oplevede esoterisk visdom, som de nedskrev i Vedaerne.

Herefter fulgte Upanishads, som ligger til grund for indisk filosofi. En samling af nedskrevne fundamentale læringer som bl.a. Karma (handling), Samsara (reinkarnation), Moksha (nirvana), Atman (sjælen) og Brahman (det absolutte Guddommelige).

Yoga dengang og idag

Upanishad betyder: “Sidde ned tæt ved”. Lytte til en spirituel lærer eller mester. Det giver god mening i den tids kontekst. Vi kender det fra det antikke Grækenland, hvor elever sad og lyttede til filosoffer og lærermestre, for dermed kunne bringe lærdommen videre. Det samme var tilfældet med den tids yogier. Det var en slags mesterlære “at sidde ved siden af den oplyste”. Det er først langt senere, at den fysiske del  af yogaen kom til. Her skal vi hen til Patanjalis Yoga Sutras, “The eight limps of yoga” og helt frem til Tantra yogaen. Den, der i dag danner grundlag for det, vi kender som Hatha Yoga.

Det fysiske var ikke så vigtigt som det energetiske. De lagde selvfølgelig vægt på at have en sund og velfungerende krop, men mere som et slags siddende tempel for “The Spirit”. Kroppen var et redskab givet af Gud. Præcis som vi trives bedst i et rengjort hjem, hvor der luftes regelmæssigt ud, og hvor lyset kan finde vej gennem vinduerne, trives sjælen/sindet i en balanceret krop. 

Alene det at vi i dag står op og udfører Asanas, (yogastillinger) som oversat betyder “at sidde” er forholdsvist nyt. I de oprindelige tekster og udførelser mente man ikke, at stående stillinger ville tilføre tilstrækkelig prana (livsenergi) til kroppen. At sidde i meditationsstilling, det som vi kalder “easy pose” eller “lotus pose”, blev opfattet som den korrekte yogastilling, hvis man skulle opnå højere bevidsthedsniveau. En non-dualistisk tilstand, som forbinder udøveren til det universelle. 

I vores moderne verden opleves dette måske som religiøst, højpandet vrøvl. Det er fuldt forståeligt. Vi bor ikke i huler eller klostre højt oppe i Himalya. Vi dyrker yoga i overfyldte, svedige rum, på plasticmåtter, i tøj der ligger langt fra de yogier, jeg har set ved foden af Ganges, der var nøgne og smurt ind i aske. Vi dyrker yoga mest for at se godt UD og ikke så meget for at se bedre IND. 

Vi lever i en anden virkelighed. Vi kan ikke adoptere de gamle yogiers livsstil. Det ville være patetisk og urealistisk. Vi må gøre det på vores måde og i vores tid.

For mig er Gud ikke en magt, men mere en fornemmelse af, at der findes noget større end mennesket og menneskeheden. Ganske som Prana (livsenergien) ikke ophører med at eksistere, når jeg stopper med at trække vejret. Jeg nærer mig ved Pranas tilstedværelse, sålænge jeg er i min fysiske krop. Når jeg en gang er væk, fortsætter kraften uforstyrret. Det er en kraft, der altid vil være her for alt levende og til al evighed. I naturen, i universet…. overalt. 

Den hedonistiske trædemølle

Siden Krishnamacharya i 1920´erne startede den første yogaskole i Mysore i Indien, har yogaen spredt sig til hele verden.

Man skal søge intensivt for at finde et vestligt land, hvor der ikke er mulighed for at dyrke yoga i en eller anden form. Den hedonistiske trædemølle som mange af os løber rundt i, gør os ikke lykkelige, og her byder yogaen ind med et fristed for det moderne menneske – et sted hvor vi kan give slip for et øjeblik. Det afspejles også i yogaen. Utallige nye yogaformer har set dagens lys. Da jeg startede yoga for mange år siden, var Hatha Yoga, Iyengar Yoga og Asthanga Yoga de eneste yogaformer, jeg kendte til her i Danmark. Indenfor de sidste 10 år er antallet eksploderet. De fleste er udviklet i vestligt regi, med rødder i Hatha Yogaen. Her blot et lille udpluk:

Anusara Yoga, Hot Yoga, Arial Yoga, Sup Yoga, Acro Yoga, Aqua Yoga og mange, mange flere

Det viser blot yogaens evne til at udtrykke sig i forskellige former, og at der ikke findes en entydig sandhed, udover den der ligger i hjertet af hver enkelt yoga udøver.

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

Har du lyst til at læse mere om Flow yogalæreruddannelsen, kan du se mere her

 

 

Sodarshan Chakra Kriya – “lykkepillen” uden bivirkninger

 

For ca. halvandet år siden var jeg i Los Angeles hvor jeg deltog i “21 Stages of Meditation”. En uge i selskab med utallige andre kundalini yogier fra hele verden og ikke mindst underviserne Harijiwan and Tej, som begge har været elever hos Yogi Bhajan.

Det var en hård uge på mange måder. Dels at sidde i et overfyldt yogalokale tæt på Venice beach, mens solen strålede fra en skyfri himmel udenfor vinduerne. Velvidende at du først blev “sluppet løs” sidst på dagen, efter 8-9 timer på yogamåtten.

Hele ugen bestod af meditationer i varierende sværhedsgrad og tidsintervaller. Jeg tror alle mine deltagere kender anstrengelsen ved at sidde i Easy Pose og  holde armene over hovedet i 11 minutter.  Der er heller ingen tvivl om nydelsen, når armene sænkes og energien flyder frit og berusende gennem kroppen.

Mange af meditationerne på “21 stages of meditation” svingede tidsmæssigt mellem 31 – 62 minutter. Det var hårdt, selv for en garvet yogalærer – “trust me”!! Men til gengæld også efterfølgende proportionelt velgørende.

Sodarshan chakra kriya var programsat til 2,5 time, den sidste dag på uddannelsen. Jeg frygtede på forhånd at jeg ikke ville kunne gennemføre. Jeg prøvede at overbevise mig selv om at det nok skulle gå……?? og at det var helt i orden, hvis jeg måtte kaste håndklædet i ringen og stoppe før tid.

Sådan gik det heldigvis ikke. Jeg gennemførte…. Der skete nemlig det, at sindet, tankerne, bekymringerne o.s.v. forsvandt og kroppen overtog. Oplevelsen af stilhed helt inde i knoglerne havde jeg aldrig nogensinde prøvet før, og da de 2,5 time var gået, kunne jeg mentalt godt have fortsat. Jeg indrømmer dog, at følelsen af at have to ben forlængst var forsvundet!

Hvorfor?

Sodarshan chakra Kriya er en af det absolut mest kraftfulde, effektive og udrensende meditationer der findes.  Som Yogi Bhajan siger:

“Conquer your mind and you will conquer the world

Which mind?

The Conscious mind? No.

The supreme conscious mind? No

Which mind? The subconscious mind.

If you conquer your subconscious mind, then you win the world.”

Sodarshan chakra Kriya er udrensende for kroppen på mange forskellige planer. Underbevidstheden som Yogi Bhajan refererer til i citatet ovenover, er en af de faktorer som spænder allermest ben for os på det mentale plan. Den kører “showet” 95% af tiden, baseret på instinkter og tidligere oplevelser i livet.

Et eksempel:

For mange år siden arbejdede jeg på et kontor. En af mine kollegaer var en yngre svensk kvinde med et iltert temperament. Man kunne tydeligt se, at hun kæmpede med de 95% ubevidsthed, der var ved at eksplodere hele tiden, men oftest kunne hun styre det, ved at sætte de 5% bevidsthed i som prop. Ingen tvivl om, hun var bange for den vulkan, der sydede og hele tiden var på randen af udbrud.

Og selvfølgelig sprang proppen af på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter. Folk begyndte at trække sig fra hende. Det var simpelthen så ærgerligt, fordi hun havde faktisk de bedste intentioner, men formåede ikke at få dem til at brænde igennem den ildspyende facon. Det blev hendes karma. Folk trak sig og undgik hende i både arbejdsmæssige og sociale sammenhænge.

Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, ville jeg helt sikkert have givet hende Sodarshan chakra Kriya. Om hun så ville have benyttet sig af den, tør jeg ikke gætte på. Men den ville helt sikkert have fået hendes gode intentioner til at skinne tydeligere igennem den tunge vulkan tåge.

Sodarshan chakra kriya er som en effektiv rengøringshjælp, der fjerner alt det ophobede “snavs.” Flytter lidt om på procentsatserne, således det bevidste efterhånden tilegner sig lidt mere terræn.

Du behøver ikke sidde i 2,5 time hver dag… bare et par minutter vil gøre en kæmpe forskel. Du kan starte blidt og langsomt arbejde dig fremad. Ligesom eventyret om Haren og Skildpadden. Stille og roligt arbejde sig hen mod målet!

 

Udførelse af Sodarshan chakra kriya

Sid i Easy Pose (skrædderstilling) eller på en stol med en let Jalandhar Bandha (halslås)

Drishti (fixpunkt) er næsetippen. Sodarshan chakra kriya udføres ikke med lukkede øjne.

Mantra: Wha-Hay Guroo (betyder ekstase og repræsenterer højere bevidsthed. At chante dette mantra, tiltrækker guddommelig energi)

Mudra og åndedræt: Luk højre næsebor med højre tommelfinger. Indånd langsomt gennem venstre næsebor. Samtidig med at du mentalt chanter Wha-Hay-Guroo 16 gange, pumper du navlen 3 gange. 1 gang for Wha, 1 gang for Hay og 1 gang for Guroo. Ialt 48 ubrudte pump. (Se modifikationer nedenfor).

Herefter flytter du tommelfingeren væk fra højre næsebor samtidig med at du lukker venstre næsebor med lille- eller pegefinger og foretager en dyb udånding gennem højre næsebor.

Processen gentages (se nedenfor med hensyn til tidsintervaller).

Afslutning: Foretag en indånding gennem begge næsebor. Hold indåndingen inde i 5-10 sekunder og foretag en lang udånding. Stræk armene over hovedet og ryst hele kroppen i et minut, så energien kan fordeles.

Der er ingen faste forskrifter for, hvor længe du tidsmæssigt bør eller kan blive i Sodarshan chakra Kriya. Det afhænger af din formåen, træning osv. Herunder vil jeg dog angive forskellige trin i processen, således du kan starte mere forsigtigt, og langsomt arbejde dig frem.

Udfør kriya´en hver dag, for at opnå de bedste resultater. Du kan tilpasse tiden til din hverdag, således det ikke bliver endnu et stress moment.

 

Sodarshan chakra kriya for begyndere:

Pump 1 gang for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru”, således du pumper 16 gange pr. holdt åndedræt. Pump let, indtil det føles ok. Du kan starte med 3 minutter og langsomt over tid, forøge tiden til 11 minutter.

Sodarshan chakra kriya for let øvede:

Pump to gange for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru”, gerne med kraftfuld pump af maven. Fra 11 minutter til 22 minutter til 31 minutter.

Sodarshan chakra kriya for øvede

Pump tre gange for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru”, kraftfuldt, 31 minutter.

Perfektion af Sodarshan chakra kriya

Pump tre gange for hver gentagelse af mantraet “Wah Hey Guru” kraftfuldt, 62 minutter op til 2,5 time

Forholdsregler

Sodarshan chakra Kriya har utallige helbredsmæssige fordele. Dog frarådes den til gravide, mennesker med åndedrætsbesvær, hvis du er nyopereret i mave eller brystregion, indtager stærk psykofarmaka, eller lignende medicinske tilstande hvor mavepumpning ikke er tilrådeligt. Tal altid med din læge hvis du er i tvivl.

Sidst, men ikke mindst….. træn den med din yogalærer. Det er sikrest og bedst. Når du mestrer teknikken, kan den udføres hvorsomhelst og nårsomhelst.

Til at understøtte min praksis af Sodershan chakra kriya, bruger jeg Snatam Kaur´s Tantric Wahe Guru.

Der arrangeres to workshops i udførelsen af Sodarshan chakra Kriya. I København den 5. august 2017 og i Studio Flow, Svendborg den 26. august 2017. Du kan se indhold, pris og tidspunkt her

God fornøjelse!

Ulla Upma Kaur Steen

 

Drishti

 

“WHERE YOUR ATTENTION GOES, ENERGY FLOWS”

Når jeg rejser rundt i verden, tilbringer jeg rigtig megen ventetid i lufthavne. Jeg har altid min mobiltelefon med mig. Google har svar på mine spørgsmål indenfor få sekunder, kalenderen er synkroniseret med hjemmecomputeren, flybilletter og hoteller bestilles via apps og mails kan besvares indenfor få minutter. Et helt igennem fantastisk og uundværligt arbejdsredskab.

Alle….. incl. mig selv, sidder som zombier med hovedet ned i det blålige lys…. også forældre med børn. Og lige der, smerter det mig i hjertet at se, med hvilken iver de små prøver at fange forældrenes opmærksomhed. Hvordan forældrene svarer med minutters forsinkelse på et helt enkelt spørgsmål, og hvordan de små øjne konstant søger øjenkontakt for til sidst at må opgive eller vælter noget ned fra bordet, for et enkelt øjeblik at blive set.

“Time-out

Ligesom alt muligt andet, har den nye teknologi positive og negative sider og vi skal selvfølgelig ikke smide vores telefon i affaldscontaineren eller slette alle profiler på Twitter, Facebook og Instagram. Det er, som tidligere nævnt, et fantastisk arbejdsredskab og dejligt hurtigt og billigt at forbinde sig med venner i hele verden. Vi skal bare lære at være mere bevidste i vores omgang med den nye teknologi.

Computere kan multitaske, mennesker kan ikke. Forsøger vi, har det konsekvenser. Vores opmærksomhed bliver fragmenteret og det går ud over vore præstationer. Specielt i situationer, hvor de flere ting du gør, overlapper i den samme del af din hjerne.  Vi begår fejl, mister fine nuancer i en samtale eller tekst og går amok over småting, hvor man måske lige skulle have taget en dyb indånding.

Der er utallige forslag til “time-outs” på nettet, det er som sagt bare at søge på Google, men det der virker absolut bedst for mit vedkommende, er at fokusere på punktet mellem øjnene – også kaldet “det tredje øje”.

Lige bag dette punkt ligger den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne.

Det er ikke kun mig der mærker denne åbenbaring – Psykolog Erik Hoffman, Københavns universitet,  har gennem flere år forsket i denne form for stimuli af hjernen.

Han mener at vi er ved at udvikle en “ny hjerne” (øget stimulation af frontallapperne) og det ligger godt i tråd med Yogi Bhajans tanker omkring The Aquarian Age, hvor han mente, at vores udfordringer vil blive så udfordrende, at vi i evolutionens navn på sigt vil udvikle en ekstra hormonproducerende kirtel. Det giver god mening, når vi ser hvor mange mennesker, der i den vestlige verden sygemeldes på grund af stress.

Citat af psykolog Erik Hoffmann:

“Når den nye hjerne aktiveres, opleves det som at vågne op. På samme måde som vi i dag vågner op fra søvn. Vi vil opleve et bevidsthedsniveau, der er langt mere vågent end det nuværende. Mennesket har mulighed for at opnå en højere bevidsthed, men en forudsætning for at det kan lade sig gøre er, at vi tilfører frontallapperne mere energi. Vi bliver bedre mennesker. Vi bliver mere humane. Det er resultatet af mere udviklede pandelapper og bedre balance mellem de to hjernehalvdele. Groft sagt er det den højre hjernehalvdel, der gør os til mennesker. Jeg tror, det er her, vi får kontakt til det, som virkelig tæller: fred, glæde, kreativitet og det spirituelle. Hvis du bliver låst helt fast i den venstre hjernehalvdel, kan du være nok så dygtig, men jeg er bange for, at du lever et kedeligt liv”.

Drishti

Ordet drishti stammer fra Sanskrit. Det betyder roden og at se med sindets øjne.

Rent praktisk kan du sidde hvor som helst og når som helst og benytte denne teknik. På din kontorstol, i toget, i lufthavnen…. alle steder, hvor der er mulighed og brug for fokusering. Hvilke drishti der bruges i forskellige former for yoga varierer. Herunder nævnes de mest kendte i Kundalini yogaen:

• Det tredje øje, Stimuler hypothalamus og ryggens centralnerve (sushmuna)
• Næsetippen: Stimulerer pineal kirtlen og frontallapperne
• Hagen: Månepunkt. Kølig og beroligende energi. Introvert reflektion
• Krone chakra: Stimulerer pineal kirtlen og spiritualiteten
• 1/10 åbne øjne: Buddhas favorit. Øger effekten af hvilken som helst meditation du vælger.

Kirtan Kriya

Er du i tvivl om hvilken meditation du skal vælge, så vil jeg gerne give dig et kvalificeret bud.

Slip telefonen og brug fingrene i Kirtan Kriya. 

Yogi Bhajan udtalte sig i 1972 om denne meditation:

“A person who wears pure white and meditates on this sound current for 2-1/2 hours a day for one year, will know the unknowable and see the unsee-able. Through this constant practice, the mind awakens to the infinite capacity of the soul for sacrifice, service, and creation”.

2,5 time om dagen er nok urealistisk for de fleste mennesker, men bare 3 – 11 minutter, vil gøre en verden til forskel.

Ulla Upma Kaur Steen

Mænd og kvinder i yoga

Når man i den vestlige del af verden ser ind i et yogalokale, er det næsten med 99% sikkerhed kvinder, der optager de fleste yogamåtter.

Det kan nogen gange undre, da yoga oprindeligt opstod som en “mand til mand” praksis.

De fleste Yogaskrifter og Sutraer er skrevet af mænd og det er ikke mere end 80 år siden… i 1937, at yogaens “førstedame”, Indra Devi, fik “tilladelse” til at deltage i Sri Krishnamacharya lektioner i Myosore, Indien.

En Ashram som per tradition, var 100% mandsdomineret.

Det er Indra Devi´s fortjeneste, vi i dag har så mange kvinder i yoga. Sammen med bl.a. B.K.S. Iyengar (Iyengar yoga) og Pattabhi Jois (Asthanga yoga) spredte hun budskabet, først i Shanghai, USA og siden til resten af den vestlige verden.

Både Sri Krishnamacharya og Yogi Bhajan (Kundalini yoga), var stærke fortalere for kvinder i yoga. Det må man sige de har haft succes med. Ifølge Yoga Alliance er antallet af yoga udøvere i USA steget fra

20.4 millioner i 2012 til over 36 millioner i 2016.

72% udgøres af kvinder.

Denne ubalance skyldes nok ikke blot biologiske forskelle, men også i de forbilleder vi i Vesten har af en rigtig mand.

Tænk blot på de tidlige mandsdominerede westernfilm efterfulgt af James Bonds utallige sejrstogter og et af de nyeste skud på stammen – HBO Nordic serien “Vikings” og mange, mange flere!

Alle repræsenterer de et mandebillede, som er præget af aggressivitet og konkurrence. Som i John Wayne´s “A man got to do what a man´s got to do”.

Disse “dyder” er svært forenelige med yoga.

Måske er det et postulat, men umiddelbart ser det ud til, at det er kulturelt og biologisk sværere for mænd at acceptere yogaens ydmyghed og at der ikke er noget endemål.

Yoga er aldrig er noget man kommer til at mestre, men den husker os hele tiden på, at uanset hvor hvor mange år, eller hvor langt man synes man er nået i forhold til asanas og mental praksis, vil der ALTID være begrænsninger i ego´et, som vi kan arbejde videre med.

Min oplevelse er dog, at når mænd først mærker yogaens gavnlige virkninger, bliver de “hooked” og ofte yderst dedikerede.

For både mænd og kvinder viser det sig, at har man en stabil praksis gennem lang tid, vil det feminine og maskuline efterhånden balanceres. Og det er præcis det, som yoga byder ind med. Hatha yoga betyder i sin enkelthed at forene det maskuline HA og det feminine THA. Solen og månens energier.

Det er ikke kun hormoner og kønsorganer der definerer os som køn. Der er også mere subtile energier, der flyder forskelligt i os. Det ser ud til at kvinder har større naturlig tilgang til det spirituelle, hvor det kræver større disciplin hos mænd at finde og fastholde samme.

Netop denne forskel udtrykkes klart i Kundalini yoga traditionen, hvor Yogi Bhajan har givet specifikke anvisninger til både den kvindelige og mandlige praksis. Da kvinder går gennem dramtiske ændringer i kroppen ved menustration, graviditet, menopause osv., findes der masser af bøger og anvisninger for enhver periode af kvindens liv.

Men også bogen “Man to Man”, giver anvisninger til manden indenfor bl.a. kommunikation, sexualitet, spisevaner og selvfølgelig Kundalini yoga øvelser. En bog som jeg vil anbefale mine mandlige yogier at læse!

 

 

Jeg kan se på mine workshops og retreats at der langsomt, men stabilt, kommer flere og flere mænd med.

Også på yogalæreruddannelserne ses trenden.

Heldigvis!

Vi har brug for kvinder, der har focus, styrke og udholdenhed, ligesom som vi har brug for mænd, der er åbne og modtagelige.

Det betyder nødvendigvis ikke, at vi søger hen mod det androgyne samfund, men mod en større balancering af vores individuelle styrker på tværs af moral- og opdragelsesdogmer.

“The sun and moon are different, but they share the same sky”

 

 

Mantra der styrker den feminine og skabende kraft

Adi Shakti

Adi Shakti, Adi Shakti, Adi Shakti, Namo Namo
Sarab Shakti, Sarab Shakti, Sarab Shakti, Namo Namo
Pritham Bhagvati, Pritham Bhagvati, Pritham Bhagvati, Namo Namo
Kundalini Mata Shakti, Mata Shakti, Namo Namo

Mantra der styrker der mandlige guddommelige kraft

Har Singh Nar Singh

Har singh nar singh neel naaraayan, guroo sikh guroo singh har har gayan,
wha-hay guroo wha-hay guroo, har har dhiayan, saakhat nindak dusht mathaayan

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

It is darkest before the dawn

Forleden dag, da jeg cyklede rundt i København, så jeg en spiseseddel udenfor en kiosk, hvor teksten lød:

“Hver femte dansker er deprimeret”.

Det kom egentlig ikke bag på mig. Ikke fordi jeg er psykolog eller psykoterapeut, men fordi det er den fornemmelse, der nogen gange sniger sig ind på mig, når jeg observerer mennesker omkring mig i det offentlige rum.

Yogi Bhajan beskrev i 80´erne begrebet “Cold Depression”. Han forudsagde at det ville nå epidemiske højder, når vi nærmede os år 2038. Men allerede nu, synes hans forudsigelse at manifestere sig.

“Cold Depression” betyder at en person er deprimeret, men ikke mærker eller vedkender sig depressionen, da følelserne er lammet eller frosne. Udefra set, synes personen måske heller ikke deprimeret, da vedkommende styrter rundt og har ekstremt travlt. Har så travlt at aftaler ikke holdes, altid kommer for sent, lider af vægtstigning eller vægttab, taler i og checker telefonen konstant og er hele tiden på jagt, efter den næste sensation.

Vi søger udenfor os, for at finde et “mirakelmiddel”, der kan give os det energiboost, som kan gøre, at vi kan performe endnu bedre på jobbet, komme endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet, blive endnu bedre forældre, få en endnu smukkere og yngre krop osv., osv., osv.

Det er vi simpelthen ikke “konstrueret” til. Vores hormon- og nervesystem har ikke ændret sig siden stenalderen og vi er ikke gearet til at møde så voldsomme udfordringer. Yogi Bhajan sagde lidt spøgende, at evolutionen ikke er fulgt med og vi burde have endnu en hormonproducerende kirtel, for at holde stamina i en verden, med ekstreme krav om performance på alle platforme.

Derfor bliver vi alle “smånarkomaner”. Afhængige af udefra kommende kortsigtede energikilder som coffein, sukker, alkohol, piller, ekstrem sport, over- underspisning, tilfældig sex, ultra vold på film og TV.

Det bedøver os og vi TROR på effekten. Vi køber en illusion og lukker af for vores allervigtigste GPS i livet – intuitionen. Vi “forbruger” andre mennesker, for ikke at føle os ensomme, men stiller sjældent spørgsmålet, om det i virkeligheden er dybe, ærlige og ægte venskaber eller kærlighedsforhold.

“What we resist persist”

Smerte og sorg i livet er nødvendige følelser for følelsesmæssig vækst og modning.

Det er bare svært at give sig hen til, da vi fra fødslen er gearet til at undgå det ubehagelige og søge mod nydelse. Det ligger nedarvet i vores DNA og har med vores overlevelse at gøre. Når vi så vokser op, lærer vi lynhurtigt at give noget eller nogen udenfor os, skylden for alt det ubehagelige. En anden mulighed er at intellektualisere problemstillingerne og dermed holde dem ude i armslængde. Og så er der jo alle de “bedøvelsesmuligheder”, som beskrevet ovenfor.

Hvis man får hovedpine af at slå hovedet ind i væggen, nytter det ikke noget at sluge et par panodiler og fortsætte aktiviteten!

Megen af den smerte jeg har haft tidligere i mit liv, har været grundet en konstant søgen bort fra det svære i livet. Ville for enhver pris ikke mærke min smerte. I dag byder jeg både det svære og det lette velkommen, som to ligeværdige gæster. Emotionel smerte er ikke en sygdom. Nogen gange kan ekstrem følelsesmæssig smerte, udmønte sig i fysisk smerte og vice versa og begge udtryksformer er kroppens råb til dig, om at blive hørt og taget alvorlig.

Digteren Rumi beskriver det smukt i digtet herunder:

The Guest House

This being human is a guest house.
Every morning a new arrival.
A joy, a depression, a meanness,
some momentary awareness comes
as an unexpected visitor.
Welcome and entertain them all!
Even if they are a crowd of sorrows
who violently sweep your house
empty of its furniture,
still, treat each guest honorably.
He may be clearing you out
for some new delight.
The dark thought, the shame, the malice.
meet them at the door laughing and invite them in.
Be grateful for whatever comes.
because each has been sent
as a guide from beyond.
— Jellaludin Rumi,

Jeg kunne skrive en uendelig lang blog om yogaens og i særdeleshed Kundalini yogaens helbredende muligheder, når vi taler om at eliminere stress og depression. Jeg påstår ikke at yoga er den eneste løsning. Der findes mange muligheder og veje til samme mål. Jeg har blot valgt yogaen i mit liv.

Du får herunder en lille kort kriya som kan være et skub i den rigtige retning. Øvelse nr. 1 er en kraftfuld bagudbøjning, The Wheel, som åbner hjertechakraet, smidiggør stramme skuldre og giver en forløsende virkning i kroppen.

Den kan dog være svær, eller nærmest umulig at udføre for mange mennesker. Det skal ikke holde dig fra at udføre kriya´en.

Du kan anvende andre bagudbøjningsøvelser, bl.a.

Bow Pose
Bridge Pose
Camel Pose
Cobra Pose
Fish Pose
Half Frog Pose
Lord of the Dance Pose
One-Legged King Pigeon Pose
Pigeon Pose
Sphinx Pose
Upward-Facing Dog

 

Kundalini Yoga for conquering depression

1. Slowly arch your body up into wheel pose. Inhale through the nose and exhale through the mouth. Breathe slowly, with a deep, full inhale and exhale. 5 Minutes.

2. Come into shoulder stand and from this position, lower your left leg, bringing the toes to the ground behind your head. As you raise your left leg back up to the original position, lower the right leg, bringing the toes to the ground behind your head. Continue this movement. Inhale through the nose and exhale through the mouth. 3 Minutes.
3. Lie down with your legs flat. At the same time roll both the right knee to the right and the left knee to the left. Then roll both knees back to center. Roll the knees rapidly while you breathe from the navel in time with the movement. This exercise adjusts the sacrum and lower back. 5 Minutes.

4. Lie on your back and raise both arms to ninety degrees. Leaving the arms up, alternately raise and lower the legs. As each leg reaches the ninety degree position, grab the foot with the hands and quickly massage your toes. Move quickly. 3 Minutes.
5. Lie down flat on your back and jump like popcorn popping. Move all parts of your body. 4-1/2 Minutes.
6. Lie on your stomach and jump your body all around. Move vigorously. 1-1/2 Minutes.
7. Lie down flat on your stomach and sleep. Relax for 7 Minutes.

 

Ulla Upma Kaur Steen

“Let go”

En varm juli aften var jeg inviteret ud til gode venner, der har et sommerhus beliggende bogstavelig talt i vandkanten.

Det var en af de aftener, der er så sjældne på disse breddegrader. hvor man kan sidde udenfor hele natten, med det bløde blå skandinaviske lys som et lunende tæppe og månen som en lygte, hængt op på himlen, kun for vores skyld.

Jeg overnattede i det lille gæstehus og morgenmaden blev indtaget på nøjagtig samme sted, hvor vi aftenen forinden havde nydt nattens magi.

Lidt henne ad stranden var tre ældre mænd ved at rigge en lille båd til. Mine værter fortalte mig at det var et ritual der havde stået på i årtier. Hver morgen… uden undtagelse og på klokkeslæt, mødes de tre mænd, for at sejle ud og hente dagens fangst. Den ene kommer altid lidt for sent, det er også blevet rituelt og de to andre tilgiver beredvilligt deres ven. De ved, de skal være taknemmelige for at de overhovedet kan mødes. Når man kommer op i den alder, er livet ikke længere en selvfølge og man forstår vigtigheden i, ikke at blive hængende i trivialiteter, der alligevel ikke kan ændres på. Vennen er kommet for sent i 40 år – så lad det nu bare være!

Det fik mig til at tænke på en bog om buddhisme, hvor der stod skrevet at hele Buddha´s katalog af læringer, kan koges ned til en sætning:

“Let Go”

 Jeg tør godt postulere at de tre fiskere hverken dyrker yoga, eller har hørt noget som helst om Dharma, men for mig at se, er dét også spiritualitet. Ikke praktiseret i et ophøjet elfenbenstårn eller på Instagrams fotosider, med akrobatiske yogastillinger  og en solstråle, der rammer fotogent ind i den spirituelle markedsføring, men blot simpelt og enkelt, lige her og nu.

Jeg har efterhånden deltaget i utallige spirituelle sammenkomster på tværs af landegrænser og har mødt de dejligste mennesker. Nogle af dem er blevet mine venner og kollegaer. Til gengæld har jeg også mødt den narcisistiske del af yogaen. Der hvor man helst skal passe ind i en stereotyp af en “rigtig” yogi. Hvor der under overfladen ulmer en mobbekultur, udført i den perfekte asana og udtale  på Sanskrit,  recitering af Sutras og Tattvas, streng vegansk diæt, osv.

Man kan være pakket nok så meget ind i hvide gevandter, stramtsiddende Lululemon tights, malaer og  rejser til utallige Ashrams i Indien, men taler man lettere arrogant ned til, eller dårligt om andre mennesker, der spiser hvidt sukker, drikker kaffe, har det forkerte job, ikke dyrker yoga, eller værre endnu…. dyrker yoga på den urigtige måde  o.s.v,  er det måske på tide at få fødderne på jorden og give sig selv lidt mere omsorg.

Tilgive sig selv for ikke at kunne være den perfekte yogi.

Så bliver det også meget lettere at tilgive andre!

Der er en hårfin grænse mellem at lade sit indre spirituelle lys brænde og lade det skinne så stærkt, at det blænder andre.

Som filosoffen Morten Albæk siger: Der findes ikke den perfekte balance – kun den perfekte ubalance.

Uanset om du er yogalærer eller fisker, har du brug for at blive udfordret i dit syn på verden. Det er i diversiteten, vi bliver udfordret og flytter os som spirituelle individer.

 

 

Ulla Upma Kaur Steen