Ny bog om Sikhisme

Stine Ballisager og Ann-Louise Ljungcrantz har her i slutningen af 2019 udgivet en lærebog om sikhisme på forlaget Systime.

Jeg kan kun anbefale alle, der har interesse i sikhisme, at købe bogen.  Den er grundig i sin research og nem at forstå.

Under bogens udarbejdelse blev jeg spurgt, om jeg ville interviewes til bogen – og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Der er sidst i bogen  interviews med tre Kundalini Yoga lærere – to fra Los Angeles og et med mig fra DK.

Du kan læse mit her:

I Danmark er Kundalini Yoga vokset siden 2003. Selvom instruktøruddannelsen ikke er  koblet til religionen eller SikhDharma, kan man spore en inspiration fra Yogi Bhajan og sikh værdier og forestillinger. Ulla Upma Kaur Steen er uddannet internationalt certificeret Kundalini Yoga instruktør og meditationslærer (IKYTA & 3HO). Hun er desuden indehaver af Studio Flow, som tilbyder undervisning i Kundalini Yoga.

Interview med Ulla Upma Kaur Steen

Hvad betyder Kundalini Yoga for dig?

Jeg har dyrket yoga i mange år. Jeg underviser i yoga, hver dag, nogen gange flere gange om dagen. Det betyder selvfølgelig rigtig meget for mig. Det er mit liv. Jeg bor i mit yogastudio, jeg tænker yoga og lever yoga. Efter Kundalini Yogaen er kommet ind i mit liv, er det som om, at jeg er gået fra et sort/hvid TV til farve TV. Ikke at Hatha Yoga eller andre former for yogaformer er uinteressante. Sort/hvid-film kan være fascinerende og stemningsfyldte og give et kunstnerisk look. Farve TV giver blot flere muligheder, nuancer og måske også et mere virkelighedsnært billede.

Vil du karakterisere Kundalini Yoga som en spirituel praksis?

I al den tid jeg har været yogalærer, har jeg set folk komme til Yoga af mange forskellige grunde. Smerter i ryggen, ømme skuldre, overvægt, depression osv. osv. Alle disse fysiske skavanker har Yoga i bred forstand positiv indvirkning på. Der er en risiko for, at man mister interessen for sagen, hvis der kun fokuseres på det fysiske. Der findes mange “shoppere” inden for behandlingssektoren, som aldrig rigtig finder ro, men søger rundt efter det mirakelmiddel, der kan hjælpe dem – måske nogen gange uden at vide, hvad de egentlig ønsker hjælp til. Det er ikke op til mig at dømme, om det er rigtig eller forkert, men jeg kan blot konstatere, at de deltagere jeg har på mine Kundalini Yoga-hold, er stabile i deres praksis. De beretter om fysisk velvære kombineret med en dybere forståelse af sig selv. Som Yogi Bhajan siger: “We are spiritual beings born for having a human experience. We are not human beings born for a spiritual experience”. Kundalini Yoga rummer det hele. Den kaldes også “Bevidsthedens Yoga”. Når vi ikke lytter til os selv og vores medfødte intuition, risikerer vi at blive ulykkelige og begrænsede. Jo, Kundalini Yoga er en spirituel praksis!

Opfatter du dig selv som et religiøst eller spirituelt menneske eller ingen af delene?

Jeg vil ikke betegne mig selv som religiøs, da jeg ikke bekender mig til nogen bestemt religion, men jeg betragter helt sikkert mig selv som et spirituelt væsen. For mig er Gud ikke en magt, men mere en fornemmelse af, at der findes noget større end mennesket og menneskeheden. Ganske som Prana (livsenergien) ikke ophører med at eksistere, når jeg stopper med at trække vejret. Jeg nærer mig ved Pranas tilstedeværelse, så længe jeg er i min fysiske krop. Når jeg engang er væk, fortsætter kraften uforstyrret. Det er en kraft, der altid vil være her for alt levende og til al evighed. I naturen, i universet…. overalt!

Hvad er ifølge dig den vigtige lære af Yogi Bhajan?

Det er nok det sværeste spørgsmål, du stiller mig her. Der er så meget jeg kunne fremhæve. Yogi Bhajan efterlader en kæmpe arv til os alle i form af bøger og videoer fra hans forelæsninger. Men selvfølgelig er der noget, der ræsonnerer mere end andet! Rigide regler, dogmer og begrænsninger bryder jeg mig ikke om. I modsætning til mange andre religiøse filosofier er Kundalini Yoga dejlig fri af snærende dogmer. Gennem hundredevis af generationer har Kundalini Yoga været en praksis for den enkelte. At finde sin egen sandhed og styrke ens højere bevidsthed. Præcis som i Sikhismen plæderer man ikke for en bestemt vej. Der er mange veje til det samme mål. Der behøver ikke være en buffer mellem Gud og dig. Det, du kan gøre, er at være stabil i din praksis og dermed blive et bedre menneske til gavn for dig selv og andre. Som kvinde kan jeg heller ikke lade være med at prise Yogi Bhajan for hans kvindesyn. Han ophøjede kvinder, mente det var dem der skulle redde verden. Han tordnede mod amerikanernes udtryk “chicks” om kvinder. Han sagde derimod: “You believe the woman is a doormat. I believe waman is the door to God. You believe the woman is the chick and I believe she is the eagle. Her sway and her grace is keeping the Earth in its own place”.

Føler du en samhørighed med sikherne i Danmark?

Jeg vil ikke sige, at jeg føler en samhørighed, da jeg ikke selv er sikh, men jeg har dyb respekt for deres menneskesyn og praksis. Jeg bærer turban og kan ikke lade være med at få et lille sug i maven, når jeg ser stolte sikher træde i karakter i forskellige samfundsforhold. Turbanen skal behandles med respekt, og jeg prøver selv at efterleve dette tegn på ydmyghed. Jeg bærer den altid af respekt, når jeg underviser. Jeg “låner” jo deres visdom!

Vil du definere dig selv som sikh. Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg er nok det, man vil kalde “en wannabe sikh”. Jeg har tit flirtet med tanken om at konvertere – gå hele vejen. Men som jeg tidligere har nævnt, har jeg det bedst når jeg er helt fri. Jeg tænker også, at Gud nok er lidt ligeglad. Bare jeg gør det bedste jeg kan!

 

 En skøn sommerdag i 2018, hvor jeg underviste i Kundalini Yoga midt på Rådhuspladsen i København i forbindelse med sikhernes Turbandag.

 

 

At gå hele vejen

Om en lille måned er det eksamenstid for eleverne på 2. årgang af Yogalærer uddannelsen “Essensen af Yoga.”

Det er både opløftende og vemodigt på en gang. Opløftende, fordi jeg med stolthed sender en flok super dygtige yogalærere ud i verden og et nyt hold starter om en uge. Vemodigt, fordi jeg oprigtig kommer til at savne dem!

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at guide disse skønne sjæle gennem et år!

At gennemføre en yogalæreruddannelse er ikke “a walk in the park.” Det er hårdt arbejde, både fysisk og mentalt. Det er en livsforandrende proces. Når de 12 måneder er gået, og man efter en veloverstået eksamen, står med eksamensbeviset i hånden, har man et solidt fundament af viden. Men at mestre det man brænder for, kræver 10.000 timers øvelse. Så rejsen er først lige begyndt.

Selvudvikling

En yogalæreruddannelse er et rum, hvor man kan forære sig selv den samme opmærksomhed, som man i hverdagen giver familien, vennerne eller jobbet. Her, i dette læringsrum, kan opmærksomheden samles om ens egen udviklingsproces.

Jeg ved det lyder som en cliche, men det er lige præcis her, vi har muligheden for at finde os selv. Indløse “billetten” til forandring på et højere og dybere plan.

At finde sig selv er ikke sådan bare lige…..  hengemte og støvede pust fra fortiden vil dukke op og blande sig med nye erkendelser. Ofte vil det opleves som to skridt frem og et tilbage.

Der vil også være delelementer i en yogalæreruddannelse, som den enkelte elev anser som mindre væsentlige i ens forestilling om det at være yogalærer. Måske har man en forventning om en meget fysisk anlagt praksis, eller måske søger man primært mod yogaens spirituelle lag. En veldisponeret yogalæreruddannelse bør favne det hele. Det er præcis som isbjerget – 10% er synligt og 90% er gemt under overfladen.

Her kan gruppeenergien være en stor hjælp. Deltagerne på en yogalærerddannelse er ofte sammensat på tværs af alder, fysisk styrke og særinteresser. Fællesnævneren er åbenhed og nysgerrighed. Det viser sig ofte, at det eller den man ved første øjekast vurderede som uinteressant, kan blive det eller den, man lærer mest af.

Fællesskab og venskab – en mental multivitamin

Når vi taler om gruppeenergien, er det fantastisk at opleve de tætte bånd der bliver knyttet – og ikke mindst, hvordan de bånd fortsætter med at være vævet sammen, lang tid efter uddannelsen er stoppet.

De oplevelser der deles, er meget mere værdifulde, end noget man nogensinde kan købe for penge.

At gennemføre en yogalæreruddannelse er en intim og tillidskrævende proces, hvor der skabes et rum fyldt med kærlighed og støtte til hinanden.

Man lærer at vokse gennem konstruktiv kritik, der serveres i sand omsorg og kærlighed.  Uden oprigtig interesse i hinanden, risikerer fællesskabet blot at blive overfladisk og ligegyldigt.

For mit eget vedkommende elsker jeg ros og bekræftelse lige så meget som andre mennesker. Jeg er dog samtidig dybt taknemmelig for de mennesker i mit liv, der elskede mig så højt, at de turde råbe vagt i gevær, når jeg var på kollisionskurs med mig selv eller mine omgivelser. Det var selvfølgelig ikke rart i situationen, men resultatet blev, at jeg ikke behøvede at gå en frygtelig lang omvej for at nå mine mål.

Jeg husker en præst engang sagde: “Synd udspringer af frygt. Vi griber til det nærmest mulige i afmagt over ikke at gøre det bedre end vi gør. Vi er ikke små modbydelige sataner, men afmægtige fnug”

Nu taler vi ikke så meget om synd i yogaen som et religiøst begreb, der forudsætter gudstro, men mere om de små og store “synder” vi som “afmægtige små fnug”…. som helt almindelige mennesker i en kompleks verden, hver eneste dag konfronteres med. Det ubevidste, det mørke, Kali energien.

Derfor er det befriende at der findes “fyrtårne”, der kan guide os, mod en mere sikker og direkte vej til målet.

Det vi lærer på yogamåtten, tager vi med i vores dagligdag også udenfor yogastudiet, og det gør en kæmpe forskel i vores eget liv og for de mennesker, der er tæt på os

At være yogalærer handler ikke om at møde op til en yogasession og recitere et yogasæt  eller Patanjali´s 8 foldige vej. Det handler om at se eleven/mennesket der hvor vedkommende er i sin udvikling og give støtte og hjælp, når vedkommende er ved at give op.

 

Ulla Upma Kaur Steen

Solhilsen – Surya Namaskar

Hvad kan være mere oplagt – midt i det varmeste forår og den begyndende sommer, end at forære dig den smukkeste Solhilsen.

Vinden fra havet, den søde, friske, forførende duft af nyudsprungne blomster i skovbunden og de lange lyse sommernætter.

Sommerens magi indfanget lige før solen sender sine sidste stråler over landskabet, og månen står klar til at tænde nattens lys.

Tryk blot på billedet herover, læn dig tilbage, lad dig inspirere og nyd skønne Anne Skov´s sublime udførelse af  Studio Flow´s “Surya Namaskar”.

God fornøjelse!

 

Ulla Upma Kaur Steen

Hatha Yoga

På fredag starter det 5. modul af vores yogalæreruddannelse her i Studio Flow. Overskriften er Hatha Yoga. Denne del af yogaen har ikke fået så meget energi her på bloggen, så det retter vi lidt op på her.

Hatha yoga plejer jeg at kalde yogaens modertræ, hvor alle andre yogaforgreninger har vokset sig mere eller mindre levedygtige. Bliver vi i træ metaforen, adskiller Kundalini yoga sig fra Hatha yoga på den måde, at de begge er træer, men forskellige træarter.

Oprindelse

Selvom Yoga er ikke knyttet til nogen bestemt religion, har Hatha yogaen sit udspring i Hinduismen, hvor den største population findes i Indien og Nepal. Kundalini yoga udspringer fra Sikhismen, der stammer fra Punjab ikke langt fra Lahore i det nuværende Pakistan.

At dyrke yoga er forholdsvis nyt i Vesten, hvis man sammenligner med, hvor mange tusindvis af år, denne praksis har været kendt i fjernere egne af kloden.

For ca. 5000 år siden fandt man de Vediske tekster, som er de første beviser på at præster og lærde, efter intens meditation, oplevede esoterisk visdom, som de nedskrev i Vedaerne.

Herefter fulgte Upanishads, som ligger til grund for indisk filosofi. En samling af nedskrevne fundamentale læringer som bl.a. Karma (handling), Samsara (reinkarnation), Moksha (nirvana), Atman (sjælen) og Brahman (det absolutte Guddommelige).

Yoga dengang og idag

Upanishad betyder: “Sidde ned tæt ved”. Lytte til en spirituel lærer eller mester. Det giver god mening i den tids kontekst. Vi kender det fra det antikke Grækenland, hvor elever sad og lyttede til filosoffer og lærermestre, for dermed kunne bringe lærdommen videre. Det samme var tilfældet med den tids yogier. Det var en slags mesterlære “at sidde ved siden af den oplyste”. Det er først langt senere, at den fysiske del  af yogaen kom til. Her skal vi hen til Patanjalis Yoga Sutras, “The eight limps of yoga” og helt frem til Tantra yogaen. Den, der i dag danner grundlag for det, vi kender som Hatha Yoga.

Det fysiske var ikke så vigtigt som det energetiske. De lagde selvfølgelig vægt på at have en sund og velfungerende krop, men mere som et slags siddende tempel for “The Spirit”. Kroppen var et redskab givet af Gud. Præcis som vi trives bedst i et rengjort hjem, hvor der luftes regelmæssigt ud, og hvor lyset kan finde vej gennem vinduerne, trives sjælen/sindet i en balanceret krop. 

Alene det at vi i dag står op og udfører Asanas, (yogastillinger) som oversat betyder “at sidde” er forholdsvist nyt. I de oprindelige tekster og udførelser mente man ikke, at stående stillinger ville tilføre tilstrækkelig prana (livsenergi) til kroppen. At sidde i meditationsstilling, det som vi kalder “easy pose” eller “lotus pose”, blev opfattet som den korrekte yogastilling, hvis man skulle opnå højere bevidsthedsniveau. En non-dualistisk tilstand, som forbinder udøveren til det universelle. 

I vores moderne verden opleves dette måske som religiøst, højpandet vrøvl. Det er fuldt forståeligt. Vi bor ikke i huler eller klostre højt oppe i Himalya. Vi dyrker yoga i overfyldte, svedige rum, på plasticmåtter, i tøj der ligger langt fra de yogier, jeg har set ved foden af Ganges, der var nøgne og smurt ind i aske. Vi dyrker yoga mest for at se godt UD og ikke så meget for at se bedre IND. 

Vi lever i en anden virkelighed. Vi kan ikke adoptere de gamle yogiers livsstil. Det ville være patetisk og urealistisk. Vi må gøre det på vores måde og i vores tid.

For mig er Gud ikke en magt, men mere en fornemmelse af, at der findes noget større end mennesket og menneskeheden. Ganske som Prana (livsenergien) ikke ophører med at eksistere, når jeg stopper med at trække vejret. Jeg nærer mig ved Pranas tilstedværelse, sålænge jeg er i min fysiske krop. Når jeg en gang er væk, fortsætter kraften uforstyrret. Det er en kraft, der altid vil være her for alt levende og til al evighed. I naturen, i universet…. overalt. 

Den hedonistiske trædemølle

Siden Krishnamacharya i 1920´erne startede den første yogaskole i Mysore i Indien, har yogaen spredt sig til hele verden.

Man skal søge intensivt for at finde et vestligt land, hvor der ikke er mulighed for at dyrke yoga i en eller anden form. Den hedonistiske trædemølle som mange af os løber rundt i, gør os ikke lykkelige, og her byder yogaen ind med et fristed for det moderne menneske – et sted hvor vi kan give slip for et øjeblik. Det afspejles også i yogaen. Utallige nye yogaformer har set dagens lys. Da jeg startede yoga for mange år siden, var Hatha Yoga, Iyengar Yoga og Asthanga Yoga de eneste yogaformer, jeg kendte til her i Danmark. Indenfor de sidste 10 år er antallet eksploderet. De fleste er udviklet i vestligt regi, med rødder i Hatha Yogaen. Her blot et lille udpluk:

Anusara Yoga, Hot Yoga, Arial Yoga, Sup Yoga, Acro Yoga, Aqua Yoga og mange, mange flere

Det viser blot yogaens evne til at udtrykke sig i forskellige former, og at der ikke findes en entydig sandhed, udover den der ligger i hjertet af hver enkelt yoga udøver.

 

Ulla Upma Kaur Steen

 

Har du lyst til at læse mere om Flow yogalæreruddannelsen, kan du se mere her

 

 

Mænd og kvinder i yoga

Når man i den vestlige del af verden ser ind i et yogalokale, er det næsten med 99% sikkerhed kvinder, der optager de fleste yogamåtter.

Det kan nogen gange undre, da yoga oprindeligt opstod som en “mand til mand” praksis.

De fleste Yogaskrifter og Sutraer er skrevet af mænd og det er ikke mere end 80 år siden… i 1937, at yogaens “førstedame”, Indra Devi, fik “tilladelse” til at deltage i Sri Krishnamacharya lektioner i Myosore, Indien.

En Ashram som per tradition, var 100% mandsdomineret.

Det er Indra Devi´s fortjeneste, vi i dag har så mange kvinder i yoga. Sammen med bl.a. B.K.S. Iyengar (Iyengar yoga) og Pattabhi Jois (Asthanga yoga) spredte hun budskabet, først i Shanghai, USA og siden til resten af den vestlige verden.

Både Sri Krishnamacharya og Yogi Bhajan (Kundalini yoga), var stærke fortalere for kvinder i yoga. Det må man sige de har haft succes med. Ifølge Yoga Alliance er antallet af yoga udøvere i USA steget fra

20.4 millioner i 2012 til over 36 millioner i 2016.

72% udgøres af kvinder.

Denne ubalance skyldes nok ikke blot biologiske forskelle, men også i de forbilleder vi i Vesten har af en rigtig mand.

Tænk blot på de tidlige mandsdominerede westernfilm efterfulgt af James Bonds utallige sejrstogter og et af de nyeste skud på stammen – HBO Nordic serien “Vikings” og mange, mange flere!

Alle repræsenterer de et mandebillede, som er præget af aggressivitet og konkurrence. Som i John Wayne´s “A man got to do what a man´s got to do”.

Disse “dyder” er svært forenelige med yoga.

Måske er det et postulat, men umiddelbart ser det ud til, at det er kulturelt og biologisk sværere for mænd at acceptere yogaens ydmyghed og at der ikke er noget endemål.

Yoga er aldrig er noget man kommer til at mestre, men den husker os hele tiden på, at uanset hvor hvor mange år, eller hvor langt man synes man er nået i forhold til asanas og mental praksis, vil der ALTID være begrænsninger i ego´et, som vi kan arbejde videre med.

Min oplevelse er dog, at når mænd først mærker yogaens gavnlige virkninger, bliver de “hooked” og ofte yderst dedikerede.

For både mænd og kvinder viser det sig, at har man en stabil praksis gennem lang tid, vil det feminine og maskuline efterhånden balanceres. Og det er præcis det, som yoga byder ind med. Hatha yoga betyder i sin enkelthed at forene det maskuline HA og det feminine THA. Solen og månens energier.

Det er ikke kun hormoner og kønsorganer der definerer os som køn. Der er også mere subtile energier, der flyder forskelligt i os. Det ser ud til at kvinder har større naturlig tilgang til det spirituelle, hvor det kræver større disciplin hos mænd at finde og fastholde samme.

Netop denne forskel udtrykkes klart i Kundalini yoga traditionen, hvor Yogi Bhajan har givet specifikke anvisninger til både den kvindelige og mandlige praksis. Da kvinder går gennem dramtiske ændringer i kroppen ved menustration, graviditet, menopause osv., findes der masser af bøger og anvisninger for enhver periode af kvindens liv.

Men også bogen “Man to Man”, giver anvisninger til manden indenfor bl.a. kommunikation, sexualitet, spisevaner og selvfølgelig Kundalini yoga øvelser. En bog som jeg vil anbefale mine mandlige yogier at læse!

 

 

Jeg kan se på mine workshops og retreats at der langsomt, men stabilt, kommer flere og flere mænd med.

Også på yogalæreruddannelserne ses trenden.

Heldigvis!

Vi har brug for kvinder, der har focus, styrke og udholdenhed, ligesom som vi har brug for mænd, der er åbne og modtagelige.

Det betyder nødvendigvis ikke, at vi søger hen mod det androgyne samfund, men mod en større balancering af vores individuelle styrker på tværs af moral- og opdragelsesdogmer.

“The sun and moon are different, but they share the same sky”

 

 

Mantra der styrker den feminine og skabende kraft

Adi Shakti

Adi Shakti, Adi Shakti, Adi Shakti, Namo Namo
Sarab Shakti, Sarab Shakti, Sarab Shakti, Namo Namo
Pritham Bhagvati, Pritham Bhagvati, Pritham Bhagvati, Namo Namo
Kundalini Mata Shakti, Mata Shakti, Namo Namo

Mantra der styrker der mandlige guddommelige kraft

Har Singh Nar Singh

Har singh nar singh neel naaraayan, guroo sikh guroo singh har har gayan,
wha-hay guroo wha-hay guroo, har har dhiayan, saakhat nindak dusht mathaayan

 

Ulla Upma Kaur Steen